16. oktober 2018
Casper Dyrbye kan som den bedst placerede løber på verdensranglisten i slalom kalde sig Danmarks bedste slalomløber. Her er han til en konkurrence i Zakopane i Polen, hvor han lavede sine hidtil bedste point til Verdensranglisten (45 FIS-point).
gallery icon

Se billedserie

Casper Dyrbye kan som den bedst placerede løber på verdensranglisten i slalom kalde sig Danmarks bedste slalomløber. Her er han til en konkurrence i Zakopane i Polen, hvor han lavede sine hidtil bedste point til Verdensranglisten (45 FIS-point).
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæsker plastik med 80 km/t

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæsker plastik med 80 km/t
Opdateret 16. juli 2015 kl. 18:12
Vallensbæk - 15. juli 2015 kl. 08:54
Af Sine Bach Jakobsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sneen er perfekt. Kanterne tager fat, så skiene bare kører. Teknikken. Farten. Det hele spiller. Og så skal der ellers bare tæskes noget plastik. Det er det, han lever for, den kun 19-årige slalomløber fra Vallensbæk, Casper Dyrbye.

I hvert fald rejser han 140 dage om året mod sneklædte bjergtoppe - og så skal alle døgnets timers altså udnyttes.

- Hvis det har været en virkelig dårlig dag, kan det godt være lidt surt. Men næste dag, når man står på bjerget og solen skinder, så er det hele glemt, siger han.

Når de træner, er de typisk af sted i 14 dage eller tre uger ad gangen. De står tidligt op, så de kan være klar på toppen ved otte-ni-tiden. Så står den på intensiv træning indtil frokost. Efter frokost følger endnu nogle timers træning i sneen, før de tager ned og holder en pause, hvor de kan nå og ordne ski inden aftenens løb og styrke-træning. Inden sengetid kan der eventuel lige klemmes lidt video af dagens træning ind, men så skal der også samles kræfter til næste dag. Dermed oplever Casper Dyrbye ikke meget af det, andre folk forbinder med sneklædte bjerge i Østrig.

- Nogle gange kunne jeg godt tænkte mig at køre ind i en funpark og tage et par hop. Men så ved jeg, at vi skal over at køre bane. Det er jo bare fedt at kunne give den gas og køre hurtigt, siger Casper Dyrbye, der, når alt kommer til alt, ikke misunder feriegæsterne off-roadkørsel og afterski.

Han får nogle helt andre oplevelser på skiene. Som da han for eksempel helt uventet blev nummer ni ved et uofficielt børne-VM. Eller hans første Senior VM, hvor han fik en 36. plads.

Kernen derhjemme

Men det kræver altså træning, træning og træning - også når temperaturen i Danmark sniger sig op over 20 grader og kun få gletsjere i Europa kan tilbyde sne. Hjemme i haven har han nemlig sit eget lille træningscenter. På en slackline udfordrer han sin balance, mens han styrker sin eksplosivitet i hop med samlede ben over en række bom.

- Det er en fysisk krævende sport. Det kræver råstyrke, eksplosivitet og smidighed, for at jeg kan holde de linjer, jeg stræber på at køre efter, siger Casper Dyrbye.

Træningen stjæler meget tid. Og især de længere træningsture, der varer op til seks uger, er langt tid at være væk fra skole og vennerne hjemme.

- Man føler sig nogle gange lidt glemt. Mine venner har efterhånden vænnet sig til, at jeg ikke har så meget tid i vinter-halvåret, så de undrer sig ikke længere over, når jeg er væk, siger han.

Og selv om man hurtigt kommer tæt på de venner, man træner med, så er det kernen derhjemme, han er tættest med.

- Det er meget intenst med dem, man står på ski med, men så rejser vi allesammen hjem til hvert vores land. Så det bliver lidt splittet, siger han

Alene mod sydspidsen

Casper Dyrbye har sprunget lidt fra hold til hold, fordi man i Danmark ikke har noget reelt landshold, som han kan træne med. Derfor har han blandt andet betalt sig til at træne med på det islandske, ligesom han har deltaget på såkaldte FIS-hold, der er for de skiløber, der ikke har optimale skifaciliteter i deres hjemland. I år har han for eksempel kørt med folk fra Cypern, Chile, Rumænien og Grækenland.

For to år siden blev han udtaget til et FIS-hold, der skulle træne i Argentina. Hans forældre kørte ham til Barcelona, og kunne så ellers sende den 17-årige knægt med 100 kilo bagage på en 24 timers rejse mod Sydamerikas sydspids.

- Det var første gang, jeg for alvor var langt væk og helt alene afsted, siger han.

Også hans far var en smule nervøs ved projektet. Normalt har han den indstilling, at uanset hvad der sker med Casper, så kan han sætte sig ind i en bil og være der i løbet af et døgn. Blev Casper syg eller brækkede benet i Argentina, så var der rigtig langt hjem.

Men det blev en kæmpe oplevelse.

- Vi boede helt ud til havet, og efter et kvarter kørsel var vi midt inde i et stort skiområde. Det er der ikke mange steder i Verden man kan, siger Casper Dyrbye.

En anderledes gymnasietid

Selv om skiene stjæler meget tid, er der også tid til venner, lidt computerspil og fiskeri. Og så går han som så mange andre 19-årige efter at få en studenterhue på hovedet. Den skulle meget gerne lande næste år. Han går nemlig på en fire-årig Team Danmark-ordning på Falkonergårdens Gymnasium, som tager særligt hensyn til eliteidrætsudøvers træning. Dermed har han mulighed for at få ekstraundervisning i erstatning for de timer, hvor han har været væk. Samtidig går han i klasse med en masse andre elitesportsfolk lige fra håndbolspillere og fodbolspillere til en, der dyrker Judo.

- Der er en mentalitet og forståelse for, at man ikke kan være der til sociale arrangementer, fordi man er præget af sin sport. På andre skoler kan man nemmere falde lidt uden for, fordi man igen ikke kan være med til en fest, siger han og pointerer, at man misser en del fester, når man er væk 140 dage om året.

- Jeg prøver jo selvfølgelig at være så meget med, som jeg nu kan, siger han.

Men det der med at gå ud og få nogle øl, gør klassen generelt ikke meget i. Til gengæld er det ikke svært at sætte gang i idrætstimerne.

- Vi har allesammen en hurtig forståelse for spillet, og alle er game, siger han.

Casper Dyrbye ser nu frem til et sabbatår, hvor han kan dedikere sig til skiene. Han drømmer om at koble sig på et hold, der træner i Europa eller USA og have en hel sæson, hvor han ikke skal tænke på andet.

- Jeg går 100 procent efter OL i Sydkorea i 2018, siger han.

Han ved nemlig godt, hvor det er aller sjovest at være med.

- At kunne stå oppe i startboksen med alle de store navne og se alle kamerafolkene, der følger ham den bedste. Den mentalitet. Det er bare fedt, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk