16. oktober 2019
I efteråret blev Regnbuen genindviet (billedet). Nu vil den gerne skifte navn. Foto: Kenn Thomsen
I efteråret blev Regnbuen genindviet (billedet). Nu vil den gerne skifte navn. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regnbuen vil blive til Piletræet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regnbuen vil blive til Piletræet
Vallensbæk - 26. maj 2017 kl. 14:29
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egentlig var det bare en sag for børne- og kulturudvalget i Vallensbæk, at forældrebestyrelsen i daginstitutionen Regnbuen kunne tænke sig et andet navn til institutionen.

Men nu skal hele kommunalbestyrelsen involveres, efter Socialdemokraterne har benyttet sig af standsningsretten.

Allerede i efteråret blev sagen behandlet af børne- og kulturudvalget. Her havde forældrene foreslået navnet "Hopla," men det navn var udvalget ikke med på. Derfor bad udvalget forældrebestyrelsen om at komme med tre andre forslag til et nyt navn, og på børne- og kulturudvalgets seneste møde sagde et flertal i udvalget, bestående af Konservative og Dansk Folkeparti, god for forældrebestyrelsens nye forslag, "Piletræet."

Det betyder dog ikke, at institutionen nu får lov at skifte navn. Socialdemokraterne stemte nemlig ikke bare imod forslaget, men benyttede sig af standsningsretten til at få indbragt sagen for kommunalbestyrelsen. I en mindretalsudtalelse siger partiet således:

- Socialdemokratiet kan ikke støtte en navneforandring på det foreliggende grundlag. Det vil skabe en uhensigtsmæssig præcedens, hvis der kan skiftes navn blot grundet i et dårligt ry. Socialdemokratiet ser i stedet, at ledelse, ansatte og forældre sammen arbejder på at gøre Regnbuen til kommunens bedste og mest attraktive institution. En god arbejdsplads ligger ikke i institutionens navn men i indholdet, lyder det i mindretalsudtalelsen - som i øvrigt ord for ord er nøjagtig den samme som den udtalelse, partiet kom med mødet i november, hvor udvalget behandlede navnespørgsmålet for første gang.

Dermed bliver det altså op til først økonomiudvalget og siden kommunalbestyrelsen at give Regnbuen lov til at skifte navn til Piletræet.