24. april 2019
Casper Dyrbye har i det hele taget haft en fantastisk sæson. Han har forbedret sin placering på verdensranglisten betydeligt i både slalom og storslalom - og han har tre gange i denne sæson været på podiet ved internationale FIS-løb i Alperne. Foto: Mogens Hansen
gallery icon

Se billedserie

Casper Dyrbye har i det hele taget haft en fantastisk sæson. Han har forbedret sin placering på verdensranglisten betydeligt i både slalom og storslalom - og han har tre gange i denne sæson været på podiet ved internationale FIS-løb i Alperne. Foto: Mogens Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal vinder DM i skiløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal vinder DM i skiløb
Vallensbæk - 13. april 2019 kl. 11:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

22-årige Casper Dyrbye fra Vallensbæk Strand imponerede stort ved de danske mesterskaber i alpint skiløb, som blev afviklet i Trysil i Norge forleden.

Casper Dyrbye stillede op i slalom, storslalom og parallelslalom, og med meget flot skiløb lykkedes det ham at tage guld i alle tre discipliner foran et stærkt felt, som talte alle de bedste løbere fra både A-landsholdet og juniorlandsholdet.

Casper Dyrbye, som også er bedst placerede løber på verdensranglisten i både slalom og storslalom, har af forskellige årsager ikke deltaget ved DM de seneste år, så forventningerne til ham var store. Han holdt hovedet koldt og levede op til favoritværdigheden og satte en tyk streg under, at han lige nu er Danmarks bedste i slalom og storslalom.

Casper Dyrbye har i det hele taget haft en fantastisk sæson. Han har forbedret sin placering på verdensranglisten betydeligt i både slalom og storslalom - og han har tre gange i denne sæson været på podiet ved internationale FIS-løb i Alperne. Selvom Casper Dyrbye nu 11 gange har været på podiet i internationale løb, vækker det fortsat stor opmærksomhed, når en dansk løber placerer sig foran mere end 100 løbere fra de store skinationer.

Også ved VM i alpint skilløb, som blev afviklet i Åre i Sverige, imponerede Casper Dyrbye stort ved først gennem kvalifikationsløbene som eneste dansker at kvalificere sig til finalerne i slalom og storslalom og efterfølgende ved i finalen at placere sig som nr. 45 i storslalom ud af i alt 170 deltagere.

Casper Dyrbye er professionel skiløber på fuld tid - og han er den eneste fra det danske herrelandshold, som har bopæl i Danmark. I skisæsonen fra august til april har Casper dog base i Kronplatz i Italien, hvor han træner sammen med et internationalt elitehold med topløbere fra mange nationer.

Når sæsonen på sne er forbi, vender Casper hjem til Vallensbæk, hvor sommeren skal bruges på fysisk træning - og ikke mindst på at arbejde og forsøge at skaffe sponsorer, da skiløb på eliteniveau er forbundet med store udgifter til rejser, hoteller, liftkort og trænere. Derfor er det hvert eneste år en hård kamp at skaffe økonomi til en ny sæson.