17. oktober 2019
Birthe Damgaards stofbilleder er inspireret af naturen og landskaber, både i Danmark og i de lande, hvor hun har været på ferie.
gallery icon

Se billedserie

Birthe Damgaards stofbilleder er inspireret af naturen og landskaber, både i Danmark og i de lande, hvor hun har været på ferie.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstforening holder fernisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstforening holder fernisering
Opdateret 30. maj 2019 kl. 08:16
Vallensbæk - 30. maj 2019 kl. 08:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallensbæk Kunstforening holder fernisering den 1. juni kl. 11-12.30 i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus. Her udstiller Birthe Damgaard, som er en kunstner, der bruger tekstiler og stof til at udtrykke billeder.

- Jeg laver mine billeder af tekstiler, som jeg klipper eller river i stykker. Stofstykkerne arrangerer jeg og lægger i lag, næsten som i en collage. Efterhånden dukker motivet, stemningen eller handlingen op. På et tidspunkt, når jeg er tilfreds med resultatet, syr jeg det hele sammen med lange kastesting. Stofferne, jeg bruger, er farvede og mønstrede gardin- og silkestoffer og især tyl, som jeg bruger til at skabe nuancer, dybde og perspektiv i billederne, siger Birthe Damgaard.

Hendes stofbilleder er inspireret af naturen og landskaber, både i Danmark og i de lande, hvor hun har været på ferie. Birthe Damgaard holder meget af at vandre, og hun bliver mere og mere opmærksom på lyset og de farver og konturer, der er i naturen, og på hvordan det skifter med døgnet og årstiderne.

- Når jeg kommer hjem, prøver jeg at genskabe mine indtryk med stofstykker og tyl. Jeg arbejder ikke efter at efterligne motivet nøjagtigt, men snarere med at antyde stemningen og indtrykket fra stedet, siger Birthe Damgaard.

Hun har arbejdet med stofbilleder i mange år og har udstillet billederne både i lokale kunstforeninger og i firmaer. Desuden har hun fået billeder antaget på censurerede udstillinger, Roskilde Åben 2014 og 2015 og triennalen miniTEX 2014 og 2017.

Læs mere på www.vallensbækkunstforening.dk/birthe-damgaard.