23. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune forærer over 200 meter hæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune forærer over 200 meter hæk
Vallensbæk - 15. april 2018 kl. 19:34
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke en helt uselvisk handling, når Vallensbæk Kommune forærer over 200 meter hæk til grundejerforeningen Hyrdeengen. For det første kommer hækkene blot tilbage til rette ejermand, og for det andet slipper kommunen for at vedligeholde arealet.

Baggrunden for historien er, at kommunen i 80'erne overtog en lang række private fællesveje flere steder i kommunen. Af ukendte årsager blev enkelte arealer, der egentlig burde have tilhørt grundejerforeningen, ved en fejl lagt ind under vejarealerne. Arealerne i alt på mellem 200 og 250 kvadratmeter, men det ville næppe være muligt at bygge en legeplads, en fodboldbane eller en park på stedet, for arealerne er kun én meter brede og beplantet med hække. Efter forvaltningens vurdering vil det være i orden at forære det til grundejerforeningen - som for nylig opdagede fejlen - fordi der er tale om et lille areal uden en selvstændig værdi. Samtidigt vil kommunen slippe for at vedligeholde arealet, og netop dét gider grundejerforeningen ikke, sålænge det er kommunen, der rent juridisk ejer dem.

- Det var kommunen, der havde ansvaret for overtagelsen af arealerne til offentlig vej i 1980'erne. Derfor foreslår forvaltningen, at det er kommunen, der skal rette fejlen, skriver forvaltningen i sin sagsfremstilling til teknik- og miljøudvalget, som har godkendt beslutningen, der skal bekræftes af både økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

Helt gratis bliver det i øvrigt ikke for kommunen at komme af med området - der skal betales små 30.000 kroner til en landinspektør i forbindelse med skelændringen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk