27. maj 2018
En app på telefonen giver besked til hjerteløberen om, at der er et hjertestop i nærheden.
En app på telefonen giver besked til hjerteløberen om, at der er et hjertestop i nærheden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjerteløbere kan redde liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjerteløbere kan redde liv
Vallensbæk - 10. februar 2018 kl. 05:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som hjerteløber har man meldt sig til at hente den nærmeste hjertestarter og yde førstehjælp, hvis der sker et hjertestop i nærheden.

- Jeg står i forvejen for at servicere hjertestarterne her i kommunen, fortæller Henrik Høj Andersen, der til daglig arbejder som teknisk serviceleder i Pilehaveskolens svømmehal.

Med Henriks store kendskab til hjertestartere og førstehjælp var det oplagt at melde sig som hjerteløber. Henrik har selv fået alarmer ind på telefonen tre gange. Den ene gang var han alene hjemme med sin søn, så der afviste han alarmen, hvilket er helt OK - som hjerteløber er man blot et supplement til ambulance og redningstjeneste. De to andre gange skyndte han sig afsted - og appen på telefonen giver anbefalinger om, hvor man kan hente en hjertestarter på vejen.

- Begge gange var ambulancen nået frem først - vi har en ret god responstid for ambulancer her i regionen. Så jeg har ikke selv prøvet at være den, der først nåede frem, fortæller Henrik.

Oftest skal man maksimalt tilbagelægge en distance på ca. 500 meter som hjerteløber, men i nogle tilfælde kan det være længere.

Ordningen med hjerteløbere kører foreløbigt som et forsøgsprojekt i Region Hovedstaden. Tanken er, at det herefter skal udbredes til resten af landet.

Vil du være med?
Hvis du gerne vil være hjerteløber, kan du downloade app'en Hjerteløber i App Store eller Google Play og gennemføre registreringen. Du behøver ikke have en hjertestarter på din arbejdsplads eller nær dit hjem.

Når alarmen går, fortæller app'en dig, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig. I nogle tilfælde vil du blive guidet direkte til personen med hjertestop.

Der er en test-funktion i appen, så du kan lære alarmlyden og appens funktioner at kende, før det bliver alvor. Du skal være mindst 18 år for at være hjerteløber, og det anbefales, at du har taget et kursus i livreddende førstehjælp.

I Vallensbæk er der blandt andet hjertestartere ved Pilehavehus, Pilehaveskolens svømmehal, Sundhedshuset Nordmarken, Seniorhuset Korsagergård, Ungdomsskolen, Idrætcentret og rådhuset. På www.hjertestarter.dk kan du se placeringen af hjertestarterne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk