19. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmeplejen får ikke de store smil frem hos borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmeplejen får ikke de store smil frem hos borgerne
Vallensbæk - 15. oktober 2018 kl. 05:58
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brugerne af hjemmeplejen i Vallensbæk er mindre tilfredse med hjemmeplejen end de ældre i resten af landet. Det viser en tilfredshedsundersøgelse, hvor godt 200 borgere har svaret.

Det er især hjælpen til rengøring og til tøjvask, som er bagud i forhold til resten af landet. Desuden er der også langt færre borgere, der svarer ja til, at hjælperne er omsorgsfulde og respektfulde: Mens 89 procent på landsplan svarer ja til, at hjælperne er omsorgsfulde, er det kun 70 procent i Vallensbæk. Her er det også kun 74 procent, som svarer ja til, at hjælperne er respektfulde, hvilket igen ligger markant under landsgennemsnittet på 92 procent.

Formanden for social- og sundhedsudvalget, Jytte Bendtsen (K), er glad for, at tilfredshedsundersøgelsen er blevet lavet, fordi den i hendes øjne er en god anledning til at kigge på, om noget kan gøres anderledes og bedre. Til gengæld påpeger hun, at undersøgelsen i hendes øjne ikke er entydig. Det er nemlig ikke mange utilfredse borgere, der trækker gennemsnittet ned, men en stor gruppe, der har svaret neutralt. Her er det vigtigt at finde ud af, hvad borgerne rent faktisk mener, lyder det fra formanden, som giver et konkret eksempel:

- I nogle områder er det det samme personale, der kommer, men borgerne svarer meget forskelligt, siger Jytte Bendtsen, som også fortæller, at hun personligt får langt flere positive tilbagemeldinger på hjemmeplejen end negative.

Hun understreger også, at kommunens forvaltning i forbindelse med undersøgelsen også har iværksat en handleplan. Her vil fokus ligge på at nedbringe antallet af forskellige medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, og der skal arbejdes på at udbyde tøjvask-ydelsen, hvilket ifølge Jytte Bendtsen også vil betyde flere medarbejdere i den nære pleje. Sidst, men ikke mindst, skal der gennemføres kurser i god service for medarbejderne.

- Det er en rigtigt fin handleplan, så der er taget hånd om det her nu. Og hvis ikke man lavede en handleplan, som støtter op om undersøgelsens resultater, kunne man lige så godt lade være med at lave den slags undersøgelser, siger Jytte Bendtsen videre.

Det er ikke første gang, Vallensbæk Kommune laver en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af hjemmeplejen. I modsætning til tidligere år har kommunen dog denne gang brugt et spørgeskema, der lægger sig tæt op ad KL's, så man nu kan sammenligne resultaterne med andre kommuner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk