22. februar 2019
Skærmdump fra filmen, hvor man følger en række borgeres kamp om at blive røgfri.
Skærmdump fra filmen, hvor man følger en række borgeres kamp om at blive røgfri.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Film sætter fokus på rygestop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Film sætter fokus på rygestop
Vallensbæk - 01. april 2018 kl. 10:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg vil gerne, jeg synes det ulækkert, og jeg bør ikke ryge med mine lunger, de har det ikke godt. Jeg har røget siden jeg var 11 år, men hvordan gør jeg det smartest?

arrow Læs også: Unge skal lære at spise morgenmad

Sådan lyder det fra en af rygestopperne i filmen "Fortællinger om at holde op med at ryge".

Ni kommuner på Vestegnen og Sydamager samarbejder om at hjælpe borgere til røgfrihed. Knap en fjerdedel af de storkøbenhavnske borgere er rygere. Rigtig mange ønsker at stoppe, men ved ikke, at den bedste måde at blive røgfri på er ved at få hjælp til det. Kommunerne har derfor lavet en film, der viser, hvad der sker på et rygestopkursus og hvad deltagerne får ud af det.

- Alle, der ønsker hjælp til rygestop, kan få det. Ingen skal være i tvivl om, at det er en god ide at få hjælp, og kommunale medarbejdere skal vide, hvordan man kan snakke rygning med borgere på en nænsom måde - det har vi lavet to film om, fortæller projektleder Helle Stuart.

- I filmen 'Fortællinger om at holde op med at ryge' har vi fået lov til at være med på sidelinjen på nogle af vores rygestophold, fortæller Helle Stuart.

- Det er meget stærkt at få indblik i rygestoppernes seje kamp, deres overvejelser før de går i gang, og hvordan de på forskellig vis bekæmper rygetrangen, når den viser sig. Når man har set filmen, er man ikke i tvivl om, at det kræver sin mand eller kvinde at kvitte smøgerne, pointerer Helle Stuart.

Ryger du?

Som supplement til rygestoppernes fortællinger om rygestop har de ni kommuner også lavet en kort film, der beskriver hvordan kommunale medarbejdere og personale på fx apoteker kan fortælle om rygestoptilbuddene og hjælpe borgerne i gang med et rygestop på en nænsom måde.

Metoden der skal bruges hedder Very Brief Advice - i daglig tale VBA-metoden. Mange medarbejdere kvier sig lidt ved at snakke rygning med borgere, fordi det nemt kan opfattes som en løftet pegefinder. VBA-metoden er anderledes, og den opleves både af borgere og frontpersonaler som god.

- VBA-metoden holder den lette tone, og de gange jeg har brugt metoden, har jeg oplevet, at borgeren har åndet lettet op og tænkt 'Var det bare det, kommer der ikke nærgående spørgsmål?' Så på den måde har det været en virkelig positiv oplevelse, lyder det fra forløbskoordinator Lisbeth Olsen.

Filmene kan se på www.udentobak.dk/aktiviteter

Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner samarbejder om at hjælpe rygere til røgfrihed og arbejder for en tobaksfri ungdom på Vestegnen og Sydamager. Visionen er en tobaksfri generation i 2030, hvor ingen børn og voksne ryger eller bruger tobak. Læs mere om den fælles indsats på www.udentobak.dk.

Spørgsmål? Kontakt projektleder Helle Stuart, Vallensbæk Kommune på telefon 2022 0745 eller hsa@vallensbaek.dk.

arrow Vestegnen får trafikmafia
28. marts 2018 kl. 17:52 Opdateret: kl. 10:35
arrow Mindeord for Preben Olsen
28. marts 2018 kl. 05:23 Opdateret: kl. 11:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk