25. september 2018
Skitse af skulpturen i skumringslys.
gallery icon

Se billedserie

Skitse af skulpturen i skumringslys.
Foto: mogens jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bevægende lyskunst i Vallensbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bevægende lyskunst i Vallensbæk
Vallensbæk - 05. maj 2018 kl. 13:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til efteråret bliver den lidt kedelige cykel- og gangbro over Søndre Ringvej i Vallensbæk mere spændende. Det sker, når der sættes strøm til kunstværket 'Gænger', der er en interaktiv lysskulptur. Når mørket falder på, tænder skulpturen ved broen, og lysets bevægelse vækker 'Gængeren' til live.

Skulpturen opsættes i midterrabatten ved siden af broen i nordøstlig retning og består af fem master, der står i en tæt klynge. I masterne bliver der placeret lys, og det er lyset, der gør skulpturen levende og får det til at ligne en person i bevægelse.

Det er planen, at værket skal indvies i i uge 37 i forbindelse med Vestegnenes Kulturuge, der i år har temaet "Mellem lys og skygge."

Det er kunstneren Mogens Jacobsen, der står bag den interaktive lysskulptur "Gænger". Tanken bag værket er, at det skal være en hyldest til menneskers bevægelse ved egen kraft.

I efteråret 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at igangsætte et digitalt kunstprojekt ved cykel- og gangbroen over Søndre Ringvej. Vallensbæk Kommune havde forinden søgt og fået bevilliget tilskud til kunst i det offentlige rum hos Statens Kunstfond. Søren Wiborg (S) og Jytte Bendtsen (K) sidder begge i styregruppen for projektet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk