20. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Alternativet vil investere i børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Alternativet vil investere i børnene
Valgdebat Sorø - 17. november 2017 kl. 15:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Daginstitutionerne skal have mere frihed, og de skal have de nødvendige ressourcer, så vi kan få børnehaver og vuggestuer med glade og trygge børn og rimelige arbejdsvilkår for de voksne.

Alternativet vil arbejde for, at der er nok voksne i daginstitutionerne. Det skal ikke være sådan, at børnene skal føle sig heldige, når en af de voksne har tid til en snak eller et kram.

Vi vil arbejde for:
o Tre medarbejdere til børnegrupper på 10 i vuggestuer

o Tre medarbejdere til børnegruppe på 20 i børnehaver

o At afskaffe alenearbejde med en børnegruppe

Forslaget læner sig op ad BUPLs anbefalinger og den anerkendte forskning om, hvad der skaber et helt og udviklende børneliv i daginstitutioner. Derfor skal vi se på områdets ressourcer, så hver enkelt institution har mulighed for at prioritere disse minimumsnormeringer, men vi vil ikke blande os i, hvordan daginstitutionerne bruger deres penge, da alle børnegrupper og institutioner er forskellige.

En del af finansieringen kan opnås ved en reduktion i den kommunale detailstyring og dokumentationskravene for institutionerne til det pædagogiske arbejde, hvorved der frigøres bedre tid til omsorg og nærværd for det enkelte barn.

En investering i børnene er en investering i fremtiden!

Irene Juul Vissing
Byrådskandidat

Alternativet Sorø

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk