20. juni 2021
Merete Dea Larsen (DF). Foto: Kenn Thomsen
Merete Dea Larsen (DF). Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Merete Dea fortjener hver en krone!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Merete Dea fortjener hver en krone!
Valgdebat Roskilde - 17. november 2017 kl. 16:05

Jeg var lige ved at tro, der var ved at gå jantelov i den kommunale valgkampen, da der pludselig kom fokus på, hvad kommunale politikere tjener ved at sidde i forskellige bestyrelser.

Jeg frygtede, at det nu ville gå ud over Roskildes byrådsmedlem og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen.

Det ville da være uretfærdigt, hvis nogen skulle begynde at angribe Merete Dea Larsen, fordi hun efter sidste valgkamp kæmpede heroisk for at få 100.000 kr. om året for at gå til seks bestyrelsesmøder i Roskilde Forsyning.

Det er da rimeligt, at en hårdt arbejdende byrådspolitiker og medlem af Folketinget får 100.000 kr. for seks møder.

Når jeg tænker, at jeg som enlig folkepensionist får hele 140.000 kr. om året, så er det rimeligt, at Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti, får 100.000 kr. om året for hele seks møder.

Der skal nok være nogen, der synes, det er urimeligt, at du får dem, Merete Dea Larsen, men det skal du ikke tage dig af, fordi du fortjener hver en krone.

Når jeg så også ser på de resultater, du har opnået som medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, så kan jeg kun rose dig.

Jeg tænker især her på, hvad du og Dansk Folkeparti har opnået. Jeg nævner bare lige forringelserne på kontanthjælpen. Der ramte I virkelig mange danskere over hele landet. Det viser bare, du har visioner ud over den lokale andedam.

Noget, som lige er sket, er, at Dansk Folkeparti og du, Merete Dea Larsen, har været med til at sænke prisen på alkoholsodavandene. Rigtig godt set.

At jeg som folkepensionist så skal betale en krone mere for min skummetmælk, synes jeg er jo helt rimeligt.

Jeg kan kun sige, I bliver ved med at overaske i Dansk Folkeparti.

Men heldigvis gik der ikke jantelov i den kommunale valgkamp, og du kan beholde dine 100.000 kr. som næstformand i Roskilde Forsyning.

Er der nogen, der fortjener det, så er det dig. Godt klaret.

Per Christensen
almindelig dansker

Gartnervang 18
Roskilde

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk