20. november 2017
Det nye universitetssygehus i Køge, som det skulle se ud ifølge de oprindelige planer. Illustration: Region Sjælland
Det nye universitetssygehus i Køge, som det skulle se ud ifølge de oprindelige planer. Illustration: Region Sjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alternativet: Nyt supersygehus er forældet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alternativet: Nyt supersygehus er forældet
Valgdebat Roskilde - 10. oktober 2017 kl. 12:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Det kommende supersygehus i Køge er forældet allerede i planlægningsfasen. Hvordan bliver det nogensinde et »super«sygehus, når faglig viden ikke er med i planlægningen.

Sygehusplan 2020 er til debat den 10. oktober på et tværpolitisk vælgermøde i Roskilde. Spidskandidater for samtlige partier ved valget 21. november er inviteret til at debattere sygehusplan.

Det nye sygehus skulle være fremtidssikret. Men planlægningen bygger på en forældet tankegang.

Når man samtidig går på kompromis med kapaciteten, er det endnu mere paradoksalt, at man bruger de knappe resourcer på noget, som fagligt er uforståeligt og uhensigtsmæssigt.

Ifølge planen skal al akutfunktion på Roskilde Sygehus flyttes til det planlagte Supersygehuset i Køge i 2025. Herunder flyttes afsnittet for graviditet og fødsel (obstetrik) og børneafsnittet (pædiatrik) inklusiv neonatal for de for tidligt fødte børn. De to specialer kommer til at ligge i hver sit afsnit. Det er ikke alene forældet. Det er også en uhensigtsmæssig opdeling af specialer til skade for både mor og det for tidligt født barn.

Ifølge planen har man valgt, at de to afsnit kommer til at ligge fysisk i forlængelse af hinanden. Det vil naturligvis reducere løb på gangene og måske spare lidt tid. Men det er stadig en gammeldags og traditionel opdeling, der betyder, at mor og det for tidligt fødte barn bliver adskilt.

Det er alment kendt fagligt at adskillelse har negative følger for mor og barn. De har brug for fysisk kontakt. Direkte fysisk kontakt (hud-mod-hud kontakt) øger moderens fysiologiske evne til at danne mælk til sit barn. Barnets puls, vejrtrækning, temperaturregulering m.fl. styrkes af fysisk kontakt med forældrene. Adskillelse forsinker tilknytningsprocessen. I forvejen er der meget på spil i forældrenes tilknytningsproces og barnets fysiologiske og neurologiske udvikling, når barnet er født for tidligt.

At de to specialer ligger ved siden af hinanden ændrer heller ikke ved personalets kompetencer. I barselsafsnittet er der ikke kompetencer til at passe for tidligt fødte børn. Og på neonatalafsnittet er der ikke kompetencer til at passe en mor med komplikationer efter en for tidlig fødsel.

Derfor vil den forældede tankegang gå ud over både mor og barn. Patientsikkerheden er i fare, når man vælger at holde specialerne og dermed kompetencerne hos personalet adskilt. Det er set de flere andre steder, at man har indrettet en afdeling, hvor personalet har kompetencer til at passe både mor og barn. Det ses fx i det nye »mor-barn« hus på Herlev sygehus.

Hvordan kan man kalde sig et fremtidssikret supersygehus, når man allerede i planlægningsfasen benytter sig af en forældet tankegang? Når man samtidig kan se, at man på et overordnet niveau er nødt til at gå på kompromis med den kapacitet man oprindelig havde tænkt det nye hus skulle kunne rumme, så er det endnu mere paradoksalt at man bruger de knappe midler til rådighed på noget som fagligt er uforståeligt og uhensigtsmæssigt.

Theresa Dall Helth
Alternativets spidskandidat til regionsvalget,

sygeplejerske og souschef på neonatalafsnittet på Roskilde Universitetshospital

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk