18. november 2017
Foto Thomas Olsen 061017 ¬ KULTURMINISTER METTE BOCH BES¯GER SJ®LLANDSKE MEDIER I N®STVED
Foto Thomas Olsen 061017 ¬ KULTURMINISTER METTE BOCH BES¯GER SJ®LLANDSKE MEDIER I N®STVED
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangfoldighed eller fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangfoldighed eller fællesskab
Valgdebat Region Sjælland - 26. oktober 2017 kl. 14:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Knud Munksgaard

Lige nu har kulturminister Mette Bock (LA) sat en diskussion i gang om fremtidens mediestøtte, da det nuværende medieforlig udløber til foråret. Det er en meget vigtig debat, som indtil nu væsentligst har gået på Danmarks Radios betydning som public service-virksomhed. Men medieforliget vedrører ikke kun DR, men alle medier i landet.

I denne debat er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det overordnede mål med et kommende medieforlig skal være. Groft sagt kan man spørge, om den fremtidige mediestøtte skal være med til at understøtte mangfoldigheden eller understøtte det fællesskabsdannende i samfundet.

De dominerende medier i de vestlige, liberale demokratier har igennem de seneste årtier understøttet en mangfoldighedskultur, hvor det enkelte menneskes muligheder for at udleve sit eget liv og behov prioriteres højt. Det være sig seksuelt, kulturelt, religiøst, etnisk eller andet.

Medierne har skullet fremme en forståelse af, at menneskelivet kan udfolde sig på mangfoldige måder. Værdier som frihed, tolerance, rettighed og selvstændighed har været nøgleordene. Over for denne diversitet står det fælles og sammenhængskraften i samfundet. Vi er alle mennesker, som på tværs af egen identitet også har behov for et fællesskab. Noget der går på tværs af alle vore individuelle behov. Det kommer f.eks. til udtryk i forhold til familie, egn og nationalitet.

For mig at se, er mangfoldighed og sammenhængskraft ikke et spørgsmål om enten eller, men om en balance.

Stor frustration hos mange
Tipper hele fokus i samfundsdebatten over i retning af en mangfoldighedskultur, kan det føre til stor frustration hos mange mennesker. Massebevægelsen bag valget af Donald Trump skyldes blandet andet usikkerhed over alt det nye og understregningen af alle mulige grupperingers rettigheder.

På den anden side ligger der også en fare for, at en for stærk understregning af det fælles kan føre til undertrykkelse af tolerance over for anderledes tænkende.

Medierne er i disse år udfordret på en lang række områder, hvoraf her kun skal nævnes enkelte områder.

For det første er der i løbet af ganske få år sket en globalisering af medierne. Kulturministeriet har netop fået udarbejdet en analyse af de internationale aktørers betydning for den danske mediebranche. Rapporten er yderst interessant for alle, der interesserer sig for mediernes udvikling. Og sandelig også skræmmende for de journalistiske bearbejdede mediers fremtid.

Meget kort kan konstateres, at globaliseringen er slået totalt igennem, især båret af giganterne Google, Facebook, Netflix og Apple. En meget stor del af den danske befolkning og næsten alle unge henter nyhederne på en af ovennævnte platforme. På samme måde fremlægger alle mediehuse i Danmark også deres nyheder på f.eks. Facebook eller i form af apps på nettet, simpelthen for at fastholde borgernes opmærksomhed på disse mediers eksistens. Samtidig flyttes annoncerne over på ovennævnte platforme i et hastigt tempo, så de fleste annonceringer i dag finder sted på nettet. Det betyder, at det økonomiske grundlag langsomt, men sikkert tages ud af de danske mediers produktioner.

Ramt på troværdigheden
For det andet er medierne ramt på deres troværdighed. Når man under oversvømmelserne i Houston på nettet kunne se et billede af en haj svømmende rundt i Hustons gader, så var det naturligvis »fake-news«. En privat person havde ved hjælp af simpel billedmanipulation indsat en haj i et almindeligt foto af de oversvømmede gader. Det er bare en enkelt af alle de mange falske nyheder, som findes i tusindtal på nettet. Det får så være, men når USA's præsident vedholdende beskylder de traditionelle medier, som ikke støtter ham, for at være fyldt med »fake news«. Det er direkte undergravende for demokratiet, hvis vi ikke længere har et fælles grundlag for den politiske debat, når der skabes mistillid til, om medierne bringer faktiske kendsgerninger.

For det tredje falder de fleste dagblades abonnementstal fortsat. Stort set ingen unge læser trykte aviser. Hertil kommer, at det for mange af de traditionelle dagblades vedkommende ikke er lykkedes at få brugerne til at betale for de nyheder, som de lægger på nettet. Der er intet, der tyder på, at denne udvikling vil stoppe.

Når det gælder tv, så bevæger flere og flere sig væk fra almindeligt flow-tv i retning brug af streamingtjenester som Netflix, HBO med flere. Denne tendens væk fra almindeligt flow-tv til streamingtjenester betyder også en udvikling væk fra journalistisk bearbejdet indhold med nyheder og almen oplysning til underholdning og sport.

Det finansielle grundlag for opretholdelse af både landsdækkende og regionale dagblade bliver mere og mere usikkert. Om føje år kan det være en realitet, at der ikke længere findes lokale medier. Det vil sige, at der i de fleste kommuner ikke vil udkomme en lokal avis og dermed ej heller redigerede nyheder på nettet. Det betyder, at der ikke længere vil være et journalistisk bearbejdet forum for den kommunale debat. Man behøver ikke at være vismand for at se, at det virkelig vil være en trussel for hele vort lokale demokrati.

Hvad betyder det for et kommende medieforlig til foråret?

Fokus på mangfoldigheden
Da man vedtog den nuværende medielovgivning, havde man megen fokus på mangfoldigheden. Politikerne ville gerne, at der opstod nye alternative medier, som var baseret på de nye platforme på internettet. Resultatet er blevet, som man ønskede, at der blev mere mangfoldighed, men at udviklingen er gået så hurtigt, at man med rette kan se de eksisterende mediers, især lokale og regionale, eksistens truet. Det var der næppe nogen, der havde set eller ønsket.

Hvis et demokrati skal bestå, og et folk skal bevare sin sammenhængskraft, så er det helt nødvendigt, at der findes medier både på landsplan, regionalt og lokalt, som kan oplyse os om den almindelige samfundsudvikling politisk og kulturelt. Vi skal have et fælles troværdigt grundlag for den demokratiske debat, og vi skal have viden om vor kultur, hvis man skal kunne opretholde et demokrati. Det vil få helt uoverskuelige konsekvenser for vort samfund, hvis først lokale og regionale medier må bukke under og der kun er få landsdækkende dagblade tilbage. Endnu en tendens mod et skævt Danmark.

Knud Munksgaard er forhenværende seminarierektor og regionsrådsmedlem (R) i Region Sjælland. Kronikken har været bragt i Kristeligt Dagblad.