19. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad os få et tolkekorps

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad os få et tolkekorps
Valgdebat Region Sjælland - 17. november 2017 kl. 16:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Af Nicolai Nicolaisen (S) Regionsrådskandidat

For nylig blev det afsløret, at tolkebureauer ansætter folk som tolke uden den mindste kendskab til sprog. En mand fra Silkeborg blev ansat som tolk til Swahili uden at kende det mindste til sproget.

Der har ofte været uro og mistanke om en for ringe kvalitet af tolkningen her i Regionen.

Region Syddanmark har taget konsekvensen og er i gang med at oprette eget tolkekorps.

Jeg har ofte hørt klager over udenlandske lægers manglende sprogkundskaber, hvor patienterne går hovedrystende fra konsultationer, fordi de ikke kan forstå lægen.

Når lægen er delvis uforståelig, har patienten ret til at få en tolk, men det er de færreste, som benytter sig af ordningen.

Det er klart utilfredsstillende at have læger, der ikke er i stand til at udtrykke sig på et forståeligt dansk samt tolke udsendt fra tolkebureauer, der oversætter uden de fornødne kvalifikationer.

På næste møde i sygehusudvalget vil jeg foreslå, at Region Sjælland også opretter eget tolkekorps og stiller skrappere krav til de udenlandske lægers sproglige færdigheder.

Det vil gavne patientsikkerheden og styrke tilliden mellem læger og patienter.