18. november 2017
Seks-syv procent af de unge under 25 år er ikke i uddannelse, har ikke gennemført en uddannelse og er ikke i job. Det tal skal halveres frem mod 2030, og aftalepartierne er enige om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse, skriver Mark Jensen.                                                                                                                Foto: Christian Mikkelsen
Seks-syv procent af de unge under 25 år er ikke i uddannelse, har ikke gennemført en uddannelse og er ikke i job. Det tal skal halveres frem mod 2030, og aftalepartierne er enige om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse, skriver Mark Jensen. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere unge skal i job eller have en uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere unge skal i job eller have en uddannelse
Valgdebat Region Sjælland - 26. oktober 2017 kl. 13:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Mark Jensen Formand UU Danmark

Efter skolen fortsætter de fleste elever på en ungdomsuddannelse og herefter til job eller videre uddannelse. Regeringen og aftalepartierne omkring »Aftale om bedre veje til uddannelse og job« har fokus på, at det der er godt, kan blive bedre. Seks-syv procent af de unge under 25 år er ikke i uddannelse, har ikke gennemført en uddannelse og er ikke i job. Det tal skal halveres frem mod 2030, og aftalepartierne er enige om, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

Det er en målsætning, Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark (UUD) fuldt ud kan bakke op om. Uddannelse er godt, men for en gruppe unge er tilknytning til arbejdsmarkedet et godt resultat, som gennem efteruddannelse eller en voksenlærlingeaftale senere i livet kan suppleres med papir på kvalifikation.

Identitet og livskvalitet hænger ofte sammen med tilknytning til arbejdsmarkedet, og med dette forlig er der sat et rigtigt fokus på, at alle skal inkluderes i samfundet; det er godt for den enkelte, og det er godt for sammenhængskraften i Danmark.

UU-centrene har siden oprettelsen i august 2004 arbejdet på tværs inden for kommunen og på tværs mellem uddannelser efter grundskolen. Mange unge, der ikke går den lige vej til en ungdomsuddannelse, kæmper med flere udfordringer, der kræver tværfaglig indsats, så deres faglige, personlige og sociale kompetencer udvikles.

Mere entydig organisation
Med den Kommunale Ungeindsats (KUI) ønsker aftalepartierne en mere entydig organisation, hvor det bliver op til kommunerne at beslutte, om de vil opretholde UU eller nedlægge det lokale UU-center.

n Kommunerne har fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

n UU-centrenes eksisterende opgaveportefølje med vejledning i grundskolen og opsøgende vejledning op til det 25. år opretholdes.

I jagten på at få de sidste seks-syv procent med er det fornuftigt at fastholde indsatsen, der sikrer, at de resterende 93-94 procent fastholdes på ret kurs. Det er landspolitikernes og mit håb, at det også gælder lokalpolitisk: Den opsøgende indsats efter grundskolen er effektiv.

Lokale udfordringer
UU-centrene vil lokalt indgå i de kommunale dialoger om den bedst mulige, fremtidige organisering. Forskellige modeller vil afspejle lokale forhold og lokale udfordringer. Med en allerede eksisterende tværfaglig profil vil UU-centrene være stærke og nødvendige samarbejdspartnere.

I forbindelse med reformen i 2014 udgik den opsøgende forpligtelse i forhold til unge i beskæftigelse. Men med det nye beskæftigelsesfokus er det godt at se, at vejledning af unge 18-25-årige, der er i beskæftigelse, men som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, er tilbage.

Unge, der er i målgruppen for den nye indsats, er også ofte kendetegnet ved skoleskift, uddannelsesafbrydelse, adresseflytning, bevægelse over kommunegrænsen, og så videre. Aftalens præcisering af, at der skal ske en løbende »vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabasen med henblik på at sikre et aktuelt grundlag for arbejdet i den kommunale ungeindsats og en ensartet registrering nationalt,« er helt central for identifikation af målgruppe og indsats, som ellers vil være i risiko for at falde igennem maskerne.

En gennemgående kontaktperson er et nyt element og en fornuftig konsekvens af, at der uagtet en kommunal ungeindsats fortsat vil være behov for et bindeled mellem kommunale tilbud, jobmuligheder og uddannelse.

»Der kan være tale om en uddannelsesvejleder eller anden ressourceperson ansat i kommunen eller den kommunale ungeindsats,« står der fornuftigt i aftalen med en erkendelse af, at det kræver kompetencer at guide sig gennem de kommunale tilbud og uddannelsesmuligheder. Det er en kernekompetence hos UU-vejledere.

UU Danmark byder FGU (forberedende grunduddannelse) velkommen fra august 2019. FGU fremstår på papiret med en god struktur: Der lægges vægt på sundhed og trivsel, der er fokus på Specialpædagogisk Støtte (SPS) og ordblindeundervisning. Der er et stykke vej fra et godt papir til et godt produkt.

Under alle omstændigheder ligger der i alle UU-centre en tværfaglig indgang og viden, som det vil være logisk og nyttigt at inddrage i den forestående proces, der skal gøre det nemmere at være ung i systemet, og som skal bringe flere unge ind i fællesskabet på uddannelserne eller på arbejdsmarkedet.