19. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der skal følges op på beslutninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der skal følges op på beslutninger
Valgdebat Odsherred - 14. november 2017 kl. 12:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Et af de største problemer vi har i Odsherred er, at de politiske beslutninger ikke tager hensyn til de afledte effekter, som også er resultatet af de beslutninger, Odsherreds byråd har truffet.

Et eksempel er, da beslutningen om længst mulig i eget hjem blev taget. Det er en sympatisk beslutning, som alle politiker står bag. Det er også en spareøvelse, men en af dem med et menneskeligt ansigt.

Problemerne opstår først 10 år senere, fordi beslutningen ikke følges op af de beslutninger, som skal håndtere de afledte effekter. Hvis denne beslutning skulle være fulgt til dørs, skulle den være fulgt op af en beslutning om at revidere kommuneplanen og lokalplanerne, således at de boligområder, som ligger i forbindelse med kommunens institutioner blev udviklet.

Beslutningen om længst muligt i eget hjem, betyder nemlig også, at omsætningen i boligmassen falder, og at børnefamilierne ikke har adgang til boliger, i de områder hvor skoler og institutioner er placeret. Det resulterer i nedlæggelse af skoler og børnehaver, og at afviklingen af de små samfund påbegyndes.

Den udvikling er et politisk ansvar.

Odsherred-listen vil se på hele kæden af effekter, når der tages beslutninger. De kortsigtet beslutninger er alt for dyrere, og sender udviklingen ind i en negativ nedadgående spiral.

Johnny Kristensen
byrådskandidat (OL)

Egebjergvej 355
Grevinge