9. marts 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Pengene kan bruges bedre end på Køge Idrætspark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Pengene kan bruges bedre end på Køge Idrætspark
Valgdebat Køge - 16. oktober 2017 kl. 09:27

Byrådet vedtog i denne uge budgettet for næste år. Liberal Alliance mener, at der er mange gode takter i budgettet, men valgte alligevel at stemme imod.

arrow Læs også: Debat: Omfartsvej i Borup

Hovedårsagen er Køge Park projektet, som har vist sig at blive meget dyrere end forventet. Byrådet har således afsat 114 mio. til formålet.

I LA har vi længe anerkendt behovet for mere halkapacitet ved Køgehallerne. Vi så gerne, at hal 3 blev opført. Vi så gerne, at der i tilslutning til hallen blev etableret nye omklædningsrum og lokaler til fodbolden og de andre klubber. Og vi så gerne, at den planlagte hal blev lidt større - nogle få meter ekstra ville gøre plads til to hele håndboldbaner og altså en væsentlig kapacitetsforøgelse.

Men de øvrige partiers insisteren på, at der fortsat skal være plads til en fodboldbane med tribuner, gør, at hallen bliver bygget nogle meter for smal. Og det gør også, at enden af fodboldbanen kommer til at ligge klods op ad hallens endevæg.

I LA mener vi ikke, at en kommune på Køges størrelse behøver at have to skattebetalte opvisningsbaner til fodbold. Egentligt mener vi slet ikke, at det er en kommunal opgave at finansiere de særlige faciliteter, som professionel fodbold kræver. Men skal det være, så vælg i det mindste en billig løsning. Det vil være oplagt fortsat at lade elitefodbold foregå på Herfølge Stadion, som i dag fungerer til formålet.

Ved at nøjes med ét kommunalt fodboldstadion, ville der blive flere penge til skolerne, til helt almindelige idrætsfaciliteter ude i lokalområderne eller til en omfartsvej ved Borup.

Jan Keller Rasmussen
Kandidat for Liberal Alliance

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk