19. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Borgerinddragelse - en central del af den politiske dagsorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Borgerinddragelse - en central del af den politiske dagsorden
Valgdebat Køge - 15. november 2017 kl. 08:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Alternativet taler vi om Ny Politisk Kultur, og vi ser os selv som både et parti og en bevægelse. Siden Køge Å blev stiftet for godt et år siden, har vi oplevet stor enighed fra andre partier og lister i, at borgerinddragelse skal være en central del af fremtidens politiske dagsorden. Borgerne skal ses som en ressource i byudviklingen.

I Køge Å oplever vi, at borgerne gerne vil inddrages. Vi så det, da vi sammen med andre partier i februar inviterede til borgersamtale i forbindelse med den klimaoptimistiske film I MORGEN. Dette førte til Høstmarked på Køge Torv den 1.oktober. Vi så det også, da vi ved præsentationen af vores politik holdt Politisk Salon og inviterede til dialog og samtænkning frem for debatmødernes diskussion og fejlfinding.

Folk deltager ud fra ønsket om at forbedre deres egen livssituation. Hvis de kan gøre det sammen med andre, så det skaber værdi for dem selv og lokalsamfundet, vil det også styrke »vi-følelsen« i kommunen. Borgere, der oplever sig set og hørt giver nemlig mere til fællesskabet. De bliver aktive deltagere frem for nogle, der blot vil have leveret.

Hvad indebærer øget borgerinddragelse så? Konkrete værktøjer kunne være:

o´Folkeoplysning, som med viden og samtaler klæder borgerne på til at deltage i demokratisk nytænkende processer.

o Lokale folkeafstemninger, borgerbudgettering og mulighed for at borgerne kan få et politisk forslag til afstemning i byrådet.

o Lokalt forankrede samlingspunkter ... herunder kulturhusskoler.

Køge Å's primære mærkesag er en Kommunal 2030-Plan - Køge som Grøn Foregangskommune. I Alternativet ønsker vi nemlig at bruge den udviklingskraft der kommer af et dynamisk samspil mellem borgere, visionære virksomheder og fremsynede politikere til en folkeoplysende og demokratisk udviklingsproces.

Vi mener, at alle de store omstillinger, vi står i som samfund, bedst lykkes, når alle er med. Alternativet ønsker derfor et bredt samarbejde i byrådet , så de nye vinde med borgerinddragelse kan blæse mangfoldigt over flest mulige områder.

Cecilie Mejlstrup
Forkvinde
Alternativet

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk