Valgdebat
Det går godt rent økonomisk i vores kommune. Det har den siddende kommunalbestyrelse en stor del af æren for gennem dygtig økonomistyring.
Vores blomstrende erhvervsliv bidrager med det økonomiske fundament for velfærden i Kalundborg i form af skabelsen af arbejdspladser, der betyder skatteindtægter - penge der kan bruges på velfærd for alle borgere.
Ikke desto mindre bruger vi væsentligt færre penge på de ældre medborgere end før sidste valg i 2013. Med den seneste budgetaftale sikrer kommunen, at de ældre kan få gjort rent mindst hver 10. dag. Det kan godt være, at det er »helt i top i Danmark«, som det formuleres. Jeg synes, vi kan tillade os at være mere ambitiøse vores økonomiske forudsætninger taget i betragtning. Konservative i den kommende kommunalbestyrelse vil arbejde for velfærd til de ældre, vi for alvor kan være bekendt, så vi ikke om fire år igen må konstatere, at de ældre er blevet nedprioriteret mellem valgene.
Jesper W. Hansen
Spidskandidat (K)
Pilelunden 4
Høng
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her