20. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udskyd Sundhedsplatformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udskyd Sundhedsplatformen
Valg Region Sjælland - 07. november 2017 kl. 11:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Valgdebat
Af Louis Hansen, Kirke Såby,

kommunalbestyrelses-
og regionsrådskandidat

for SF

Om kort tid vil den meget omtalte såkaldte sundhedsplatform, der er betegnelsen for et it-system, muligvis blive tvangsindført i Region Sjælland trods store problemer med samme system i Region Hovedstaden.

Socialistisk Folkepartis regionsrådsgruppe har gentagne gange anmodet om, at systemet i dets nuværende form ikke skal indføres, og at det ikke sker, før alle de i Region Hovedstaden påpegede problemer omkring systemet er løst. I dets nuværende form vil it-systemet absolut ikke være til fordel for hverken sundhedspersonale eller patienter.

SF's regionsrådsgruppes advarsler er blevet ignoreret, og det er trist, at regionsrådets flertal har siddet advarslerne overhørig.

Det har øjensynlig heller ikke haft virkning, hvad overlæge Sten Dyre, som er speciallæge i psykiatri, i Politiken 27.10.2017 gør opmærksom på. Som særdeles sagkyndig påpeger han, at Sundhedsplatformen bygger på et forældet amerikansk system fra 1966. Han beskriver nogle af de særdeles negative konsekvenser, der bliver tale om for Region Sjællands vedkommende, hvis regionen skal leve med dette forældede system.

Sten Dyre har forespurgt 62 læger i Region Hovedstaden, om Sundhedsplatformen har givet hospitalslæger ugentlig spildtid. I gennemsnit beløb det sig til 6 ugentlige timer, hvad der ifølge overlægen kan blive et ugentligt økonomisk tab på 100 millioner kroner eller en halv milliard kroner.

(Forkortet af red.)