20. november 2017
Vi politikere får ofte lserveret et skønmaleri, når vi hører om psykiatrien, lød det fra den konservative Christian Wedell-Neergaard under valgmødet. Foto: Hans Jørgen Johansen.
Vi politikere får ofte lserveret et skønmaleri, når vi hører om psykiatrien, lød det fra den konservative Christian Wedell-Neergaard under valgmødet. Foto: Hans Jørgen Johansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykiatriens svingdør skal bremses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykiatriens svingdør skal bremses
Opdateret 14. november 2017 kl. 10:24
Valg Region Sjælland - 14. november 2017 kl. 08:45
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi oplever, at kommunerne ikke står klar, når vi udskriver patienterne. Hvad vil I konkret gøre ved det pressede arbejdsmiljø, og hvad vil I gøre for at nedbringe antallet af genindlæggelser.

Sådan lød spørgsmålet fra en pædagog ansat i psykiatrien i Region Sjælland til regionsrådspolitikere under et vælgermøde hos Sjællandske Medier mandag aften. Et spørgsmål, der fik politikere fra alle dele af det politiske spektrum til at slå til lyd ved de mange genindlæggelser i psykiatrien.

Socialdemokraternes spidskandidat Heino Knudsen er klar til at bygge bro mellem de ansatte på de psykiatriske afdelinger og den kommunale psykiatri.

- Vi hører, at flere bliver sendt hjem for tidligt. Men vi skal også ud i marken og kigge på det, og i samarbejde med kommunerne må regionen tage større ansvar for forebyggelse. Det har vi en interesse i, selv om forebyggelse er lagt ud til kommunerne, sagde Heino Knudsen.

De Konservatives Christian Wedell-Neergaard pointerede, at det er ganske typisk, at politikerne hører noget andet fra borgere og ansatte end fra administrationen:

- Vi får nok serveret et skønmaleri. Eksempelvis har jeg netop hørt fra en sygeplejerske på akutafdelingen på Slagelse Sygehus om en psykisk syg patient, der blev ved og ved at henvende sig (fordi han troede, han var dødeligt syg, red.) over 20 gange om måneden. Det er jo urimeligt over for alle. Psykiatrien skal ikke sende folk hjem, før de er klar, sagde Christian Wedell-Neergaard og fortsatte:

- Men det er en myte, at vi ikke har senge nok, vi har 340 psykiatriske senge med en gennemsnitlig liggetid på syv døgn, Men vi skal arbejde på, at man færdigbehandler patienterne, inden de sendes hjem. Jeg kan ikke se andre udveje, end at vi er nødt tl at give psykiatrien flere penge.

Også Tina Boel (SF), Egon Bo (LA), Anne Møller Ronex (R) argumenterede for bedre samarbejde om psykisk syge mellem kommuner og region.

Læs mere om valgmødet mandag aften i Nordvestnyt, Sjællandske og DAGBLADET i dagens udgave, tirsdag, eller i E-avisen.

E-avisen kan købes her:
http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy