12. december 2017
Hele 18 partier er klar til regionsrådsvalget i Region Sjælland. Billedet her stammer fra en fintælling efter det seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013.
Hele 18 partier er klar til regionsrådsvalget i Region Sjælland. Billedet her stammer fra en fintælling efter det seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013.
Foto: Foto: Christian Mikkelsen(Mik.)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ni nye partier på stemmesedlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ni nye partier på stemmesedlen
Valg Region Sjælland - 10. oktober 2017 kl. 12:26
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er hele ni nye partier og lister at forholde sig til, når de mere end 600.000 vælgere i Region Sjælland står med stemmesedlen i hånden ved valget den 21.november, i forhold til seneste regionsrådsvalg.

Det svarer til halvdelen af de i alt 18 lister og partier, der er blevet opstillingsberettiget og er meldt klar til valg.

To af de nye partier er der relativt kendte for de fleste. Hverken Alternativet eller Nye Borgerlige fandtes ved regionsrådsvalget i 2013.

De øvrige syv nye partier består af tre lokalt funderede lister. Guldborgsundlisten, der i dag har borgmesterposten i Guldborgsund Kommune, og så to udbryderpartier fra Lolland:

Din stemmes spidskandidat Marie-Louise Brehm Nielsen brød i sommer ud af Venstres byrådsgruppe i Lolland Kommunes byråd efter uoverensstemmelser om et vindmølleprojekt. Lokallisten Lolland består af tidligere SF'ere, der i 2012 brød ud af partiet og i 2013 fik plads i byrådet.

Blandt de nye partier er også Kommunisterne og partiet Stram Kurs. Sidstnævnte parti er stiftet af den stærkt indvandrerkritiske advokat Rasmus Paludan, der i februar blev smidt ud af Nye Borgerlige efter voldsomme udfald imod indvandrere.

Sidst og måske også mindst - er der Liberalsocialisterne. Partiets enlige kandidat Bent A. Jespersen har stillet op til kommunal-, amts og regionsrådsvalg de seneste 44 år. Dog ikke til regionsrådsvalget i 2013. Ved kommunalvalget i Sorø fik Bent A. Jespersen 13 stemmer.