17. december 2017
Det nye regnbue-flertal: Socialdemokraternes Heino Knudsen (tv.) bliver ny regionsrådsformand, Dansk Folkepartis Peter Jacobsen bliver næstformand, mens Enhedslistens Bruno Jerup (bag Peter Jacobsen) og Liberal Alliances Egon Bo (th.)lægger de afgørende stemmer til flertallet. Foto: Jesper Bøgh.
Det nye regnbue-flertal: Socialdemokraternes Heino Knudsen (tv.) bliver ny regionsrådsformand, Dansk Folkepartis Peter Jacobsen bliver næstformand, mens Enhedslistens Bruno Jerup (bag Peter Jacobsen) og Liberal Alliances Egon Bo (th.)lægger de afgørende stemmer til flertallet. Foto: Jesper Bøgh.
Foto: INGRID RIIS
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hverdagen truer regnbue-flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hverdagen truer regnbue-flertal
Opdateret 23. november 2017 kl. 11:59
Valg Region Sjælland - 23. november 2017 kl. 11:44
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nye, umage flertal i Region Sjællands regionsråd bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fejrer i disse dage sine hvedebrødsdage med en konkret, politisk aftale. Spørgsmålet er dog, hvor længe forholdet i regnbue-flertallet kan fortsætte, uden at forholdet begynder at knage i fugerne.

arrow Læs også: Sygeplejersker og læger tager godt imod regnbue-flertals udspil

Både hos Enhedslisten og Liberal Alliance erkender man, at forholdet hurtigt vil blive testet efter nytår, når det nye regionsråd træder sammen for første gang. Det skriver DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske torsdag.

Enhedslistens Bruno Jerup (EL) peger på, at den omfattende konstitueringsaftale er Enhedslisten-politik fra ende til anden.

- Men bemærk det, der ikke står. Det er helt bevidst og sker med åbne øjne. Der vil komme tidspunkter, hvor Enhedslisten ikke kan være med. Vi går for eksempel ikke ind for flere offentlig-private partnerskaber, det er en kapitalisering af skatteydernes penge. Det har de andre ikke noget imod, og så må Socialdemokratiet og DF finde andre til at få et flertal, siger Bruno Jerup.

Også Liberal Alliances ene regionsrådsmedlem Egon Bo går ind i samarbejdet med åbne øjne for, at sammenholdet senest vil blive udfordret. Senest når man skal blive enige om et budget for 2019

- Men det bliver ikke os, der giver op, understreger Egon Bo.

Bruno Jerup understreger, at han, Heino Knudsen (S) og Peter Jacobsen (DF) er på linje med hinanden i en lang række spørgsmål.

I hvert fald er S, DF og Enhedslisten enige om, at man skal skabe et forbedret arbejdsmiljø via tættere dialog med de ansatte og deres faglige organisationer.

- Vi er også enige om, at vi skal lede regionen politisk på en helt anden måde, og det er LA også enig i, siger Bruno Jerup.

Hverken Enhedslisten eller Liberal Alliance har lagt stemmer til budgettet for 2018, der blev vedtaget af det afgående regionsråd.

Enhedslisten har ikke været med i et eneste budget de seneste fire år, mens Liberal Alliance, der har været en del af det borgerlige flertal i »Fællesgruppen« har stået uden for de to seneste år.

Begge partier har dog skrevet under på i konstitueringsaftalen, at de vil respektere den nuværende budgetaftale.

arrow Venstrespids fortsætter i Folketinget
23. november 2017 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:01
arrow LA's alliance med de røde blev klappet af med Christiansborg
23. november 2017 kl. 11:59 Opdateret: kl. 11:59
arrow Sådan fordeler mandaterne sig i regionsrådet
22. november 2017 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:10