27. september 2020
Conny Nielsen og Troldeæsken er flyttet til Østergade 29.
gallery icon

Se billedserie

Conny Nielsen og Troldeæsken er flyttet til Østergade 29.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vender hjem: Børnetøjsbutik flytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vender hjem: Børnetøjsbutik flytter

Troldeæsken åbner nu i lokaler, der har en helt speciel betydning for familien bag

Ugeposten Gribskov - 05. august 2020 kl. 14:29
Af Jeppe Helkov

Et par år efter, at hun sagde farvel, er Conny Nielsen og børnetøjsbutikken Troldeæsken nu tilbage på adressen, hvor det hele begyndte. I Østergade 29 i Helsinges gågade.

Men hvor Troldeæsken tidligere har ligget i selve hovedhuset på adressen, flytter butikken nu ned til 'baghuset', hvor der tidligere har ligget flere frisører.

"Butikken åbner som et showroom, hvor man kan komme og se på vores varer efter aftale. Det kan være, man har lyst til at komme og se på tingene med sit barn. Så ringer man bare, og så kan man i ro og fred gå rundt alene," siger Conny Nielsen.

Hun fortæller, at det især et ønske fra hendes søn og nogle helt særlige minder, der gør, at de nu flytter tilbage i lokalerne, hun tidligere ejede med sin afdøde mand Kim.

"Det tog min søn Nickolai en halv time at overtale mig. Jeg kunne mærke, hvor meget det betød for ham," siger hun og fortsætter:

"Min mand og jeg startede Troldeæsken i hovedhuset. Tidligere havde der ligget en dyrlæge, og huset bestod af mange små rum. Så der var meget, der skulle ordnes. I baghuset gik min mand og søn og ordnede det hele selv."

"Dyrlægen havde brugt baghuset til at aflive dyr i, så der lugtede virkelig, da vi kom derned første gang. Det skulle virkelig renoveres, hvis det skulle bruges til noget."

I 2017 døde Conny Nielsens mand af kræft. Kort inden havde de solgt de to huse på grunden ved gågaden.

"Dagen inden han døde fik vi solgt huset. Så jeg nåede at fortælle ham, at nu var der styr på det," siger hun.

På grund af den historik spiller huset derfor også en speciel rolle i familien. Især baghuset hvor Troldeæsken altså nu rykker ind.

"Det er bygget op med kærlighed. Af Kim og Nickolai," siger Conny Nielsen.

Ud over børnetøj har Troldeæsken også legetøj og accessories. Butikken åbner onsdag den 5. kl. 14.

Har debatten om sexisme taget overhånd?