13. august 2020
Indkøb i en fysisk butik gør det lettere at sikre sig mod kopivarer.
Indkøb i en fysisk butik gør det lettere at sikre sig mod kopivarer.
Foto: Ingimage.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undgå kopivarer ved at handle i butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undgå kopivarer ved at handle i butik
Ugeposten Gribskov - 10. februar 2020 kl. 15:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke kun luksusmærker, vi køber i kopi - det er også medicin og elektronik, og det er ikke uden risiko.

Piratproducenter af alt fra kosmetik og legetøj til møbler, modetøj og elektronik bliver stadig bedre til at kopiere produkter - og vi køber stadig mere af det.

Køb af kopivarer er ifølge Dansk Industri (DI) i vækst. Det bekymrer Lars Holm Nielsen, chefkonsulent ved DI. Han siger til Ritzau:

"Tidligere har vi set, at handlen med kopivarer har kredset sig om luksusartikler. I dag er det alt, hvad vi har brug for i vores dagligdag, siger Lars Holm Nielsen, som advarer mod at lade de billige priser friste:

"Kopivareproducenterne fremstiller lav kvalitet uden at stå til ansvar over for deres kunder", siger Lars Holm Nielsen.

I samme boldgade er Forbrugerrådet, som advarer mod, at kopivarer ikke er kontrollerede, og at man derved kan ende med et produkt, der er farligt.

Øget risiko og fup

Som forbruger kan det være svært at gennemskue, om man køber katten i sækken eller den ægte vare, og man risikerer derfor både skadelige produkter og produkter, der er farlige at anvende - og under alle omstændigheder at betale for meget for en kopi.

Indkøb i en fysisk butik gør det nemmere at sikre sig mod kopier, fordi man både kan se varen fysisk og har en langt bedre forbrugerbeskyttelse end man eksempelvis har ved nethandel fra lande uden for EU.

Hvis man eksempelvis er på jagt efter designermøbler eller modetøj, vil det ofte komme udstyret med ægthedsbeviser som fx et stempel på stellet eller et mærke - i butikken kan du både se stemplet og fornemme kvaliteten af produktet. Er det mindre dyre produkter, eksempelvis kosmetik eller elektronik, vil man kunne se på reklamer i butikken, indpakning og øvrigt sortiment, om det er sandsynligt, at produktet er i original kvalitet.

Man kan også tjekke på producentens hjemmeside, om den pågældende butik er listet som autoriseret forhandler.

Der er også snyd med dagligvarer!

Det er ikke kun 'læder'tasker og 'Rolex'-ure, der forfalskes. Dagligvarer som vin, sodavand, bouillonterninger, fisk og skaldyr og olivenolie var på listen over de 9.800 tons falske fødevarer og 26.400.000 liter forfalskede drikkevarer, Europol beslaglade i 2017.

Kehlet

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?