23. februar 2020
Det Vilde Vesten er udgangspunktet for årets skolekomedie på Gribskov Gymnasium.
Det Vilde Vesten er udgangspunktet for årets skolekomedie på Gribskov Gymnasium.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolekomedie: Drabelig skudduel på Gribskov Gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolekomedie: Drabelig skudduel på Gribskov Gymnasium
Ugeposten Gribskov - 24. januar 2020 kl. 11:25
Af Jeppe Helkov (jeppe@ugeposten.dk)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad skete der egentlig, da en af verdens mest berømte skuddueller fandt sted på the OK Corral i Tombstone i USA? Det er omdrejningspunktet i dette års skolekomedie på Gribskov Gymnasium, der har premiere i denne uge.

"Skolekomedien på Gribskov Gymnasium 2020 prøver at afdække, hvad der rent faktisk skete den eftermiddag i Tombstone for 139 år siden. De otte Hollywood-film (fra 1939 til 1994), der har skildret skudepisoden, har ikke har bekymret sig særligt meget om den historiske sandhed," skriver instruktør Lars Kaaber i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Dette skyldes sikkert, at Hollywood godt vil tjene penge, hvilket skolekomedien på Gribskov Gymnasium er højt hævet over (dvs. for længst har opgivet)."

Kamp til døden
Skudduellen på the Ok Corral fandt sted den 26. oktober 1881 og stod mellem sagnomspundne Wyatt Earp og Doc Holliday på den ene side – og Billy Clanton og McLaury-brødrene på den anden.

Ifølge Lars Kaaber var skudduellen en kulmination på en valgkamp om sherif-embedet i Tombstone, Arizona.

"Kampen stod mellem demokraterne og det relativt nye republikanske parti – netop de to fronter, der skal duellere om magten i USA i 2020, hvilket vi har hørt meget om og med sikkerhed kommer til at høre meget mere om. Og der er skam flere ligheder mellem dengang og nu."


40 aktører på scenen
"Tombstone havde to aviser i 1881, hvorafTombstone Epitaph var republikansk, mensTombstoneNugget støttede demokraterne. De to aviser var så forskellige i deres dækning af skyderiet og den efterfølgende retssag, at man skulle tro de skrev om helt forskellige begivenheder. 'Fake news' er ingen ny opfindelse!" skriver Lars Kaaber.

Der vil i alt være 40 aktører på scenen til årets forestillinger. Derudover kommer fem musikere i orkestret og en masse praktiske hjælpere i kulissen og garderoben.

Flere af de medvirkende er fra gymnasiets nye Nordatlantiske gymnasieklasse.

Årets skolekomedie hedder 'Tombstone – Make the West wild again', og den bliver opført i Gribskov Kultursal den 23. og 24. januar kl. 19.30 og lørdag den 25. januar kl. 15.00. Billetter kan købes på Gribskovbilletten.dk.