4. august 2020
Kritikken bliver ved med at vælte ned over nyt tilbud for nogle af de mest sårbare fejl i kommunen. Kommunen lærer intet af sine fejl, lyder kritikken. Modelfoto
gallery icon

Se billedserie

Kritikken bliver ved med at vælte ned over nyt tilbud for nogle af de mest sårbare fejl i kommunen. Kommunen lærer intet af sine fejl, lyder kritikken. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt tilbud til udsatte børn rundt om hjørnet: Men kritikken bliver ved med at vælte ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt tilbud til udsatte børn rundt om hjørnet: Men kritikken bliver ved med at vælte ned

Kun lidt over en dag fik Kammer- advokaten til at vurdere nyt tilbud for nogle af de mest sårbare børn i Gribskov. Kommunen venter også stadig på svar fra Kommunernes Landsforening. Alligevel åbner tilbuddet om tre uger, lyder kritikken

Ugeposten Gribskov - 10. juli 2020 kl. 04:00
Af Jeppe Helkov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom et nyt tilbud for nogle af de mest sårbare børn i kommunen kun er tre uger fra at åbne, er der stadig ikke styr på nogle af de mest grundlæggende ting. Sådan lyder kritikken nu fra lokal forening, der kæmper for udsatte børns vilkår. Handikaprådet i Gribskov Kommune er også skeptisk. Velfærdsdirektøren i kommunen afviser derimod al kritik.

arrow Læs også: Udvalgsformand om tilbud til sårbare børn: 'Vi har ikke været gode nok'

"Det kunne være rart, hvis vi for en gangs skyld gjorde noget ordentligt og professionelt i Gribskov. Det kunne være rart, hvis vi om et par år kunne sige, hvor gode vi var til at lave et tilbud, der kommer vores børn og unge til gode. Men de bliver ved med at køre i samme spor. Man laver de samme fejl igen og igen og lærer intet af dem," siger Dorte Christiansen, der er medstifter af foreningen DUBS, der er en dialogforening for børn og unge med særlige behov i Gribskov.

Bryder loven

I foreningen har man de seneste år hjulpet adskillige forældre, der er kommet i klemme i kampen mod det kommunale bureaukrati, og hun har blandt andet talt med flere forældre, hvis børn har været og er visiteret til det nye tilbud.

Det nye specialtilbud skal ligge på Blistrup Skole. Tilbuddet, hvor der efter planen skal gå 10-12 elever, er et forsøg fra politisk side på at spare penge ved at holde børn med komplekse problemstillinger som f.eks. ADHD, autisme eller angst i et kommunalt tilbud i stedet for at købe en plads i et eksternt tilbud.

Men i forsøget på at spare penge har man haft lige lovligt travlt. I hvert fald hvis man spørger Dorthe Christiansen og Handikaprådet.

"Vi har i forvejen et lidt anstrengt forhold til kommunen, fordi der er børn med udfordringer, der ikke får dækket de behov, de har, og hvor Gribskov Kommune ikke har opfyldt lovens bogstaver. Derfor er vi betænkelige ved det her," siger formanden for Handikaprådet, Bente Eckman, og fortæller, at 'nogle børn i kommunen har skolevægring, uden kommunen har grebet ind i tide'.

Det er langt fra første gang, at det nye specialtilbud får kritik. Allerede før sommerferien sidste år var politikerne klar til at etablere tilbuddet. Uden at inddrage forældrene var tre børn pludselig blevet visiteret til et spritnyt tilbud, de ikke havde hørt om før - og som de heller ikke kunne få svar omkring. Det fik forældrene til at stejle.

Børn som prøvekaniner

De mente, at deres børn var prøvekaniner, og at tilbuddet slet ikke var lovligt i den form. Kritikken fik kommunen til at udskyde oprettelsen med begrundelsen, at 'man ikke var godt nok på plads'.

I maj var den så gal igen. Her kunne Ugeposten fortælle, at kommunen oprindeligt hverken havde sat penge af til etableringen af tilbuddet eller nok ressourcer til personalet. Derfor var de kalkulerede besparelser ved tilbuddet slet ikke så store som først antaget.

Forstå sagen
Den 25. juni 2019 fremgik det pludselig af dagsordenen hos børneudvalget, at man planlagde at lave et nyt internt skoledagbehandlingstilbud.

Selvom tilbuddet først skulle endeligt godkendes i oktober, skulle det starte to måneder før.

Tilbuddet skulle rumme børn med udfordringer, der ikke kunne håndteres i almenområdet.

Med åbne øjne fortalte man, at et af formålene var at spare penge. I stedet for at visitere børnene til et dyrere eksternt tilbud skulle de visiteres til det nye billigere interne.

I Ugeposten stod tre forældre frem og fortalte, at de via e-boks havde fået at vide, at deres børn var blevet visiteret til det nye tilbud.

De forsøgte at kontakte kommunen for at få svar på helt grundlæggende spørgsmål om tilbuddet. Man alle var gået på ferie.
Forældrene kritiserede blandt andet, at kommunens nye tilbud ikke var gennemarbejdet.


Efter kritikken besluttede Gribskov at udsætte åbningen til efter jul.

I maj kunne Ugeposten så fortælle, at der var adskillige fejl i beregningerne over det nye tilbud. Forvaltningen havde blandt andet ikke medregnet omkostninger til etablering af det nye tilbud, ligesom der heller ikke var afsat tilstrækkeligt med personaleressourcer.

Det betød, at man i stedet for besparelser på 4,5 mio. kr. over fire år nu blot forventede at spare 1,4 mio. kr.

Siden har skoledagbehandlingstilbuddet fået navnet Fønix. Men i modsætning til legenden om fabelfuglen er det eneste, der indtil videre har rejst sig fra asken, en flammende frustration.

Over især en ting. Tolkning af loven.

Det kan lyde kompliceret, men er egentlig relativt simpelt. Så hold fast:

I folkeskoleloven er der lavet en bekendtgørelse om 'specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.... i dagbehandlingstilbud'. Bekendtgørelsen sikrer blandt andet, at der bliver lavet eksterne tilsyn, som kan kontrollere, at børnene får den rette hjælp, at der bliver lavet registreret og indberetninger til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for elever, ligesom den sikrer, at det skal fremgå, hvilke kvalifikationer et personale har for at varetage funktionen i netop det tilbud.

Kommune er uenig

Og i og med Gribskov Kommune selv kalder sit tilbud for et skoledagbehandlingstilbud, og bekendtgørelsen netop omhandler dagbehandlingstilbud, skulle man tro, at man her har fundet den rette lovgivning. Især fordi de tilbud, kommunen har brugt som sammenligningsgrundlag i hele processen, netop hører under denne bekendtgørelse.

Men Gribskov Kommune afviser. De påpeger selv, at det 'ingen betydning har for tilbuddets indhold og kvalitet', som velfærdsdirektør Per Ullerichs skriver i en mail til Ugeposten.

Men Dorte Christiansen er uenig. Hun mener, at kommunen ved ikke at bruge bekendtgørelsen risikerer at ramme i forvejen sårbare børn. Især de manglende eksterne tilsyn bekymrer.

"Det bekymrer mig, at der ikke kommer et eksternt tilsyn på, der ser helhedsperspektivet udefra. Der kommer et internt tilsyn, hvor kommunen skal evaluere sig selv, og hvor kritisk kan det blive? Det har vi så dårlige erfaring med fra tidligere," siger hun med henvisning til kommunen daginstitutioner, hvor der også kun bliver lavet interne tilsyn.

Her kunne Ugeposten i august sidste år fortælle, at der ikke var lavet et eneste tilsyn i de kommunale daginstitutioner i tre år.

"Som forældre mister vi vores retssikkerhed, når vores børn lander i sådan noget her. Derfor er det en tryghed, at nogen udefra holder øje med, om alle regler nu også bliver overholdt, og om vores børn bliver behandlet ordentligt. Alt bliver gennemgået. Lige fra den grundlæggende pædagogiske tilgang til børnenes dagligdag. Tilsynene er børnenes og forældrenes sikkerhed for, at alt er, som det skal være," siger Dorte Christiansen.

Hvad med kvaliteten?

I Handikaprådet er man enig.

"Ved at gøre det på den her måde er det svært at komme efter dem, hvis ikke de leverer den fornødne kvalitet," siger Bente Eckman.

Men hvor sikker er Gribskov Kommune så på, at man ikke hører under den nævnte bekendtgørelse - og derfor blandt andet ikke behøver at få lavet eksterne tilsyn?

"Vi kan ikke være mere sikre end de svar, vi har fået fra de myndigheder, vi har søgt afklaring ved," skriver Per Ullerichs til Ugeposten.

Men dykker man ned i netop svarene fra myndighederne, har Gribskov Kommune fået alt andet end klare svar. Ugeposten har søgt aktindsigt i al korrespondance mellem Gribskov Kommune og de adspurgte parter i sagen.

Mens forskellige ministerier slet ikke har svaret på Gribskov Kommunes henvendelse, skriver Kommunernes Landsforening (KL) den 4. juni, at de 'har behov for at det juridiske omkring kommunal varetagelse af skoledagbehandling bliver klarlagt'. Fire dage senere skriver KL, at de 'ikke umiddelbart kan se', hvordan bekendtgørelsen kan være relevant, men at de vil arbejde med at få 'frembragt et svar'. Her tre uger før åbningen af Fønix er det svar stadig ikke modtaget.

Uklart svar

Tilbage i april spurgte man også statens advokat, Kammeradvokaten, om sagen. Kammeradvokaten fik kun lidt over et døgn til at komme med sin vurdering af sagen og bemærker da også selv, at det er en meget stram tidsplan, og at der bliver stillet 'mange og ganske vanskelige spørgsmål'.

Efter en dag får Gribskov Kommune et svar med, at det er Kammeradvokatens umiddelbare vurdering, at tilbuddet ikke hører under bekendtgørelsen. I svaret understreger Kammeradvokaten dog, at det er 'umiddelbare holdepunkter', og at en mere tilbundsgående analyse kræver afholdelse af møder med kommunen og skolen, så præcise rammer og ønsker for tilbuddet 'bliver tydeliggjort'.

Den tilbundsgående analyse er ikke lavet.

Så hvor klart et svar har kommunen så reelt fået?

Kigger man dagsordenen fra administrationen til byrådsmødet 16. juni konkluderer de selv:

"Ingen instans har givet et klart svar," skriver de.

Utryghed overalt

Og netop den usikkerhed der alene er på det her område, mener Dorthe Christiansen er kendetegnende for hele forløbet omkring Fønix.

"Man har været i gang med den her proces i et år. Alligevel får Kammeradvokaten kun en dag til at komme med sin vurdering om noget så centralt. Og svaret fra Kommunernes Landsforening venter man stadig på. Det er så uprofessionelt. Men når man ikke spørger ind til det, får man selvfølgelig heller ikke et nej. Jeg synes bare, det er uværdigt over for de sårbare børn og forældre, der sidder derude. Sådan noget her skal gøres ordentligt," siger hun og kommer med et andet eksempel:

"Kommunen har været som en lukket bog i den her sag. Det har været umuligt at få nogen i tale. Meget har selvfølgelig været lukket ned på grund af corona, men hele processen har været dybt kritisabel. Vi har for eksempel efterspurgt en servicebeskrivelse af, hvad det her overhovedet er for et tilbud i så lang tid. Selvom man ville starte tilbuddet for snart et år siden, kom noget så essentielt som den beskrivelse først i midten af juni i år. Sådan noget skal der altså være styr på fra start af. Det kan man ikke være bekendt," siger Dorte Christiansen, der især ærgrer sig over, at kommunen ikke lærer af sine fejl.

Fejl gentager sig

"Jeg har for nylig talt med en mor, hvis barn er blevet visiteret til tilbuddet. I sommerferien blev moren ringet op og fik at vide, at nu var der en plads i Fønix, og de havde få dage til at svare. Forældrene er ikke blevet kontaktet inden, og kommunen har på intet tidspunkt før nævnt, at det her tilbud var aktuelt. Barnet går i et andet tilbud i dag, og først til efteråret skulle det tages op, om han skulle fortsætte."

"Så får man ud af det blå sådan noget at vide. Det er helt urimeligt. Nogen på kommunen har holdt møde uden at involvere forældrene. Det er børn, der har prøvet så meget. Og alligevel mener man ikke, at man skal involvere forældrene i en så vigtig beslutning. Det er foruroligende."

"Det skaber utryghed hos forældrene, og det skaber utryghed hos børnene, at de tror, at de skal i et tilbud, og så bliver man ringet op i sommerferien og får at vide, at man faktisk skal begynde i en ny skole. Rigtig god sommer. Det er præcis ligesom med forældre, hvis børn blev visiteret til det her tilbud i sommerferien sidste år. Der blev beslutningerne også truffet hen over hovedet på forældre og børn. Fejlene gentager sig bare. Kommunen lærer intet af dem."

Direktør på ferie

Ugeposten har spurgt velfærdsdirektør Per Ullerichs, om forældre så forvente, at de midt i sommerferien uden at de har været inddraget i processen kan få at vide, at deres barn er blevet visiteret til Fønix - og om den fremgangsmåde er repræsentativ i forhold til, hvordan forældrene til børn med vanskeligheder kan forvente at blive behandlet i Gribskov Kommune.

Gribskov Kommune har svaret, at 'på grund af ferietiden er det ikke muligt for Per at svare på dine yderligere spørgsmål'.

Fønix skal efter planen begynde den 1. august.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?