3. juni 2020
Godhavns Måltidskodeks handler blandt andet om at engagere børnene i madlavningen, tale positivt om maden og skabe faste rammer om måltidet.
Godhavns Måltidskodeks handler blandt andet om at engagere børnene i madlavningen, tale positivt om maden og skabe faste rammer om måltidet.
Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye, grønnere (mål)tider på Godhavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye, grønnere (mål)tider på Godhavn

Nyt måltidskodeks har bragt mad-glæde og 20 procent mere grønt på tallerkenen på Godhavn

Ugeposten Gribskov - 03. februar 2020 kl. 11:16
Af Anna Hjortsø (anna@ugeposten.dk)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Godhavns frokoststue blander samtaler mellem de omkring 80 børn, unge og voksne sig med lyden af bestik, der rammer tallerkenerne.

”Det burde ikke kunne lade sig gøre. Det er helt unikt, at 80 børn og voksne kan spise sammen på den her måde,” siger Søren Skjødt.

Han er forstander på behandlingsinstitutionen i Gilleleje, hvor anbragte børn og unge mellem 9 og 20 år bor og/eller går i skole. Børn, unge og medarbejdere fra de forskellige afdelinger samles hver dag i hovedbygningen på Godhavnsvej ved middagstid for at spise frokost.

Denne dag har de alle netop været oppe ved buffeten og tage salat, hjemmelavet rugbrød, pålæg og varm porre-kartoffel-suppe.

Lars Christiansen

Søren Skjødt fortæller, at måltidskodekset blandt andet er udarbejdet på baggrund af arbejdsgrupper bestående af både børnene og personalet. Foto: Lars Christiansen


Måltidskodeks

Alle venter, til det er deres tur, sidder stille og roligt på stolen og kombineret med den venskabelige summen af stemmer ved bordenen, ville de fleste mene, at der hersker, hvad man kalder ’god stemning’ ved frokostbordene på Godhavn.

Og det er ingen tilfældighed. Det sidste stykke tid er der i hvert fald lagt en masse kræfter i, hvordan man tænker om og indtager måltider sammen på Godhavn.

Sammen med Meyers Madhus, Rådet for sund mad og Kost & Ernæringsforbundet har Godhavn udarbejdet et ’Måltidskodeks’.

Kodekset indeholder principper for, hvordan institutionen arbejder med mad og måltider som en integreret del af børnenes behandling – som en af de fire grundelementer, der også består af søvn, aktivitet og kontakt.

20 % grønnere

”Nu sætter vi salaterne som det første på det lange bord, og flere børn tager salat nu,” siger Dorthe Pedersen, der er køkkenassistent.

Under frokosten kigger hun fra køkkenet ud mod de spisende sammen med sine to kollegaer, der altså helt bevidst placerer salaten først i buffeten, så mere grønt kommer op på tallerkenerne.

Et halvt år inde i arbejdet med at praktisere måltidskodekset spiser børnene mere præcist 20 procent mere grønt, ifølge Søren Skjødt.

Lars Christiansen

Dorthe Pedersen er en af køkkenassistenterne, der laver maden på Godhavn. Foto: Lars Christiansen


'Mere børnevenligt'

Søren Skjødt fortæller, at der bliver samtidig serveret mindre kød end tidligere.

”Men børnene synes de får mere, end de gjorde før,” siger han.

Følelsen af, at der er mere kød til frokost, er 15-årige Caroline Broch enig i.

Hun sidder ved et af bordene i frokoststuen sammen med blandt andre sin klassekammerat 14-årige Valentin Lockhart.

”Det har gjort en kæmpe forskel,” siger Caroline Broch om måltidskodekset.

”Jeg synes ikke, der var nok mad til alle før, og tit fik vi også rester, der havde været frosset ned. Det er blevet meget bedre nu,” siger hun.

I dag bliver maden planlagt to uger frem, og der er et større fokus i planlægningen på at få brugt alle råvarer.

Før var der meget 'voksenmad', som hun kalder det.

”Mærkelige salater og ting, vi ikke vidste, hvad var. Det er blevet mere børnevenligt”.

Det hænger nok også sammen med, hvordan maden ser ud – og det mener både Valentin Lockhart og Caroline Broch er vigtigt.

”Det skal se inviterende ud,” siger Valentin Lockhart.

”Ja, det er blevet mere indbydende,” siger Caroline Broch.

Lars Christiansen

15-årige Caroline Broch og 14-årige Valentin Lockhart under frokosten i Godhavns frokoststue. Foto: Lars Christiansen


Slut med forbudt

Tidligere har Godhavn haft et madprojekt, der mundede ud i en kostpolitik, hvor der blev skåret ned på brugen af fx smør og fløde.

”Det var en masse forbud, som ikke giver mening. Det gjorde det på det tidspunkt, men i dag bliver vi oversvømmet af sandheder om kost, så det er slut med forbudt og i stedet et fokus på, hvad der er vigtigt,” siger Søren Skjødt.

Godhavn følger stadig de officielle kostråd, maden er lavet fra bunden af, og der er blandt andet fisk en gang om ugen.

Men i det nye måltidskodeks er der også fokus på rammerne om maden, og maden som et socialt samlingspunkt, der kan være med til at udvikle børnene.

Derfor et ’måltid' og ikke et ’mad’-kodeks.

”Den største overraskelse for mig er, at det ikke handler om maden. Men alt det omkring maden – alt det et måltid kan,” siger Søren Skjødt.

”Alle er blevet mere bevidste om måltidet og det samvær, der er i måltidet”.

Kodekset handler blandt andet om at engagere børnene i madlavningen, tale positivt om maden og skabe faste rammer om måltidet: Ro og udluftning op til måltidet, et ryddet bord og faste pladser. Fleksible rutiner og en større koncentration om måltidet som samlingspunkt.

”Der er skabt en madglæde, og børnene er nysgerrige på, hvad de skal spise,” siger Søren Skjødt.

Vægt og medicin

Mere end 50 procent af de børn og unge, der er tilknyttet Godhavn, får medicin for ADHD og/eller andre psykiske diagnoser. Medicinen påvirker appetitregulering og mæthedsfornemmelsen – endnu en årsag til at have fokus på måltidskulturen på Godhavn.

”Det er nødvendigt at holde vægten for at kunne tåle medicinen, og vægtøgning kan have langsigtede konsekvenser, fordi det belaster knæ og hofter,” siger Søren Skjødt.

Og anbragte børn er mere udfordrede på den somatiske sundhed, ifølge ham.

Lars Christiansen

Til frokost er der altid flere forskellige slags salater, hjemmelavet surdejsrugbrød, pålæg og en varm ret som for eksempel suppe. Foto: Lars Christiansen


Mere energi

Generelt har man en bedre følelse i kroppen, når man har spist sund mad, siger Søren Skjødt.

”Du kender nok, at hvis man er urolig, spiser man bare et eller andet. De unge har lommepenge, og vi kan ikke begrænse dem i at købe kanelgifler, sodavand, energidrikke og slik. Men vi vil gerne præsentere dem for noget andet".

Caroline Broch kan godt mærke en forskel i hverdagen, efter der er kommet et støre fokus på måltidet.

”Man får mere energi og næring, og man holder lidt længere på en skoledag”.

For Valentin Lockhart har det nye fokus på maden på Godhavn ikke ændret det store for ham personligt, men siger, at ’folk har taget godt imod det’.

Mad- og livsmod

I kodekset finder man også udtrykket 'madmod', som Søren Skjødt siger bliver skabt ved 'positive forstyrrelser'.

Børnene bliver opfordret til at smage på mad, som de ellers ikke ville have smagt på, og ofte kan de godt lide den, er erfaringen på Godhavn.

”Flere er begyndt at smage. Vi roser dem for at spise maden, og siger ’Du kan bare spytte det ud igen’,” siger køkkenassistent Dorthe Pedersen.

Caroline Broch er en af dem, der har udviklet et større madmod.

”Noget, jeg aldrig ville tage, det tager jeg nu. Særligt salaterne. Og normalt kan jeg ikke lide porresuppe,” – den som er på menuen denne dag.

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt, at børnene lærer at spise noget, de umiddelbart ikke kan lide?

”Det ene er, at hvis vi ikke forsøger at forføre dem, går de glip af oplevelser. Det andet er, at det her en behandlingsinstitution, og de er her for at udvikle sig. Det avler mod og livsmod. Hvis de tør spise det her, tør de måske også vende den næste side i matematikbogen,” siger Søren Skjødt.

Og hvis børnene ikke vil spise maden, er de velkomne til at smøre sig en mad i stedet, siger Søren Skjødt.

En halv time efter, at hele Godhavn samledes i frokoststuen ertallerkenerne mere eller mindre tomme. Alle bliver dog siddende, indtil der bliver sagt et ’velbekomme’. En smule pålæg og et enkelt stykke rugbrød er tilbage på buffetbordet.

”Suppen smagte rigtig godt,” siger en cirka 10 år gammel dreng i en orange t-shirt til køkkenchefen, da han sætter sin tomme tallerken til opvask.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?