5. december 2020
På den kommende multibane i Helsinge vil man bl.a. kunne spille fodbold, håndbold og basket. På billedet er en lignende multibane i Nivå.
På den kommende multibane i Helsinge vil man bl.a. kunne spille fodbold, håndbold og basket. På billedet er en lignende multibane i Nivå.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny multibane på vej: 'Bliver til glæde for alle'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny multibane på vej: 'Bliver til glæde for alle'
Ugeposten Gribskov - 22. januar 2020 kl. 19:00
Af Anna Hjortsø

Helsinge Hallerne har fået lov til at etablere en multibane på den gamle svømmehalsgrund mellem parkeringspladsen og Nordstjerneskolen.

Banen er 'multi', fordi man kan bruge den til flere typer sport. I første omgang bliver der sat basketkurve og håndboldmål op, der også kan bruges til fodbold.

"Både skolen og fodboldklubben bliver glade for den, når den kommer. Skolen vil have et godt sted, hvor børnene kan løbe hen i frikvarteret og spille bold, og fodboldklubben kan træne de små spillere på den," siger Bo Holtemann, direktør ved Helsinge Hallerne.

Og så er alle andre også velkomne til at bruge banen, når den er ledig, da den ikke bliver låst af, tilføjer Bo Holtemann. Han regner med, at banen er sat op inden sommerferien.

"Den bliver til glæde for alle".

Fra Gilleleje til Helsinge
Multibanen befinder sig faktisk allerede i Gribskov – den skal blot skifte hænder. Gillelejehallen købte den for et par år siden med kommunale midler, men kunne ikke få godkendt den placering af banen, som hallen ønskede.

Derfor kan Helsinge Hallerne nu overtage multibanen og sætte den op på den gamle svømmehalsgrund.

Helsinge Hallerne har tidligere haft en multibane, men den blev nedlagt i 2014, da hal 5 blev etableret på grunden. Det er dermed en erstatningssum for den tidligere multibane fra kommunen, som Helsinge Hallerne nu kan bruge til at købe multibanen.

To-tre år
Da byrådet ikke har besluttet, hvad der skal ske på den gamle multibane på længere sigt, er den gamle svømmehalsgrund en midlertidig placering til multibanen.

"Hvis byrådet beslutter, at der skal bygges noget andet på grunden, skal vi flytte banen. Men vi kan håbe, den kan ligge der to-tre år," siger Bo Holtemann.

Banen vil være nem at flytte til en anden placering, når den dag kommer:

"Banen kan pilles ned og flyttes, hvis grunden skal bruges til noget andet. Man kan flytte stolperne, ligesom man flytter en flagstang," siger Bo Holtemann.

Grusunderlag
I første omgang bliver underlaget derfor grus frem for kunstgræs, som multibaner også kan have.

"Det kunne være rigtig dejligt, at der kom kunstgræs på, men så skal vi også være sikre på, at den får lov at ligge der. Kunstgræs er sværere at flytte, hvor grus kan jævnes ud eller graves væk".

Kunstgræs er en stor investering, hvis ikke man er sikker på, at den kan bruges et andet sted, og den nuværende bevilling rækker desuden heller ikke til det, fortæller Bo Holtemann.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?