18. februar 2020
Netto12
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Netto-butik har fået makeover

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Netto-butik har fået makeover

”Fremtidens discountbutik” kalder Netto den nye butik i Dronningmølle

Ugeposten Gribskov - 21. januar 2020 kl. 15:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne i Dronningmølle kan møde, når de fra den 29. januar går på indkøb i deres Netto på Dronning Mølle Strandvej 556-558.

Butikken åbner nemlig med Nettos helt nye butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, idet både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Og derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

Kernen i butiksoplevelsen vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion, så det er nemt for alle at finde de nemme måltider.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Julie Møller-Larsen. Hun glæder sig til at byde kunderne indenfor i den helt nye butik:

”Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken,” siger Julie Møller-Larsen.

Julie Møller-Larsen blev ansat i Netto i Gilleleje i 2012 som et fritidsjob ved siden af gymnasiet, og siden da er det blevet til mange år i Netto i forskellige butikker samt udnævnelse til 1. assistent, videre som souschef og efterfølgende butikschef. Det er derfor en erfaren kvinde, der skal stå i spidsen for den nye butik. Nogle vil måske genkende Julie, for hun har det sidste år været butikschef for netop butikken i Dronningmølle.

Butikken har i alt et salgsareal på godt 780 kvm. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto-butik i kraft af blandt andet en større frugt- og grøntafdeling og en større sektion med convenience-varer samt mere plads til køl- og frost med plads til præsentation af det ferske kød, fremhæver Netto i en pressemeddelelse.

Indretningen i butikken er udarbejdet, så kunderne nemt kan navigere rundt.