4. april 2020
Hjemmesygeplejen er i 2019 blevet 15 mio. kr. dyrere end forventet.
Hjemmesygeplejen er i 2019 blevet 15 mio. kr. dyrere end forventet.
Foto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 'Meget bekymrende': Hjemmesygepleje skal spare 15 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

'Meget bekymrende': Hjemmesygepleje skal spare 15 mio. kr.

Vi må se, om vi kan optimere måden, vi kører hjemmesygeplejen på, siger udvalgsformand, efter at hjemmesyge-plejens budget igen er løbet løbsk

Ugeposten Gribskov - 12. februar 2020 kl. 12:30
Af Jeppe Helkov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Det er meget bekymrende."

Sådan lyder det nu fra formanden for social- og ældreudvalget, Birgit Roswall (V). Årsagen til bekymringen skal findes i de evigt vigende budgetter på hjemmesygeplejen. Hers skred budgettet i 2019 så meget, at der skal findes besparelser på 15 mio. kr.

"Jeg ved ikke præcis, hvorfor budgettet er løbet løbsk. Vi er nødt til at analyse det hele til bunds nu," siger Birgit Roswall.

Det er langt fra første gang, udgifterne til hjemmesygeplejen volder problemer. Da Attendo stod hjemmesygeplejen havde de ifølge Birgit Roswall et budget på omkring 13 mio. kr. Da byrådspolitikerne i 2018 besluttede at tage hjemmesygeplejen tilbage på kommunale hænder mere end fordoblede man budgettet til 28 mio. kr.

Siden blev budgettet hævet til 34 mio. kr. Men selvom budgettet på hjemmesygeplejen på et år steg med mere end 20 mio. kr., slog det beløb stadig ikke til, og regningen for 2019 endte samlet på 49 mio. kr., fortæller Birgit Roswall.

"Der var lagt op til et forbrug på 34 mio. kr. Det viser sig, at vi alligevel har brugt væsentligt mere. Det kan vi ikke blive ved med. Pengene er heller ikke lagt ind i budgettet. Så vi er nødt til at finde løsninger. Og til at lukke ting ned. Vi må overveje, hvad vi skal levere i fremtiden og i hvilken kvalitet," siger udvalgsformanden, der erkender, at det kan blive svært at nå helt i mål med besparelserne.

"Vi skal lave handleplaner, så vi ikke ender i samme situation igen. Men jeg ved, at man allerede nu regner med et merforbrug."

'Vi skal sige nej'

En af udfordringen med hjemmesygeplejen, at man her ikke selv er herre over, hvilke opgaver man skal løse - og i hvilket omfang, mener Birgit Roswall.

"Det er sundhedsvæsenet, der henviser borgere til os. Det er ikke nogle opgaver, vi selv visiterer. På den måde er det lidt en blankocheck. Men det kan ikke blive ved. Vi kan ikke lave besparelser på opgaverne. Vi skal levere de ydelser, vi får at vide. Skal folk have hjælp til at tage medicin, skal vi selvfølgelig gøre det. Men vi skal se på niveauet. Leverer vi måske mere end det, der behøves?" siger hun og peger på, at det gode hjerte nogle gange måske løber af med medarbejderne i hjemmesygeplejen:

"Det er folk med et stort hjerte for at være omsorgspersoner. Det har jeg stor respekt for, men nogle gange kan det også være svært at sige nej, hvis borgerne lige skal have hjælp. Der skal de være bedre til at sige, at det ikke er vores opgave. Når vi er så pressede, er vi nødt til at holde fast i, hvad de kommunale opgaver er - i stedet for at lade det gode hjerte løbe af med sig. Så vi skal være mere tydelige over for borgerne. Og så er der ting, de pårørende eller borgerne selv må tage sig af," siger hun og peger på transport af urinprøver som et eksempel.

I dag er det reelt borgernes egen opgave at få den fragtet til lægen, når prøven er foretaget i hjemmet. Også selvom borgeren er sengeliggende. Hvis der ikke er pårørende til at transportere prøven, må borgeren i stedet bestille en taxa, siger Birgit Roswall.

'Ikke et minihospital'

En anden ting, der skal strammes op overfor, er borgernes overgang fra sygehus til behandling i kommunen. Her peger Birgit Roswall på, at borgerne bliver udskrevet hurtigere og hurtigere, og det betyder, at kommunerne pludselig skal løfte flere og mere komplicerede opgaver end tidligere, fordi borgerne reelt ikke er raske.

"Vi skal ikke fungere som et minihospital," siger hun og fortæller, at lukningen af det midlertidige genoptræningscenter Toftebo kan spille en central rolle i den sammenhæng:

"Det forlyder, at hvis vi siger til hospitalerne, at borgerne ikke ryger ud til en rehabiliterende plads, men skal hjem i eget hjem, hvis de bliver udskrevet, så er personalet mere påpasselige med at udskrive dem. Så siger de, det er for usikkert. Det er medmenneskeligheden. Er det måske i virkeligheden forsvarligt at sende borgerne alene hjem? Hvis vi fortæller, at borgerne kommer hjem til sig selv, bliver personalet tvunget til at tænke udskrivelsen en ekstra gang Der kan ligge nogle besparelser dér, hvis vi bliver lidt hårdere her."

De lyder meget som fugle på taget at finde besparelser for 15 mio. kr. dér. Er I ikke også nødt til at lave nogle benhårde prioriteringer?

"Vi må se på, hvilke sygdomme, folk kommer til at lide af. Tænke fremad, så folk selv kan mestre deres egne sygdomme, i stedet for at de skal have hjælp af os. Eller de kan komme ind på en sygeplejeklinik i stedet for, at vi skal køre ud til dem. Vi må se, om vi kan optimere hele måde, vi kører hjemmesygeplejen på."

Vil borgerne mærke besparelserne?

"Borgerne vil mærke, at der bliver lavet nogle ændringer. Men vi ændrer ikke noget, der forringer folk chance for helbredelse. Men det er klart, at hvis man er vant til hjemmesygeplejen kommer oftere, end de nu kommer til, kan det opleves som forringelse. Men sådan er det ofte med alt nyt. Det virker farligt i udgangspunktet, hvor man med det gode gamle ved, hvad man har."