3. august 2020
En ny trafiklegeplads i Helsinge skal være med til at lære de mindste trafikreglerne. Modelfoto
gallery icon

Se billedserie

En ny trafiklegeplads i Helsinge skal være med til at lære de mindste trafikreglerne. Modelfoto
Foto: Sasenki - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Laver million-dyr legeplads: 'Jeg savner lidt, at man tør tænke nyt'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Laver million-dyr legeplads: 'Jeg savner lidt, at man tør tænke nyt'
Ugeposten Gribskov - 03. juli 2020 kl. 10:36
Af Jeppe Helkov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnefamilier får nu endnu en god grund til at tage ned i Helsinge midtby. På Nytorv bliver der bygget en helt ny trafiklegeplads. Det er resultatet af en samskabelsesproces mellem folkene på rådhuset, Gadekærforeningen og foreningen 'Helsinge - Danmarks bedste børneby'.

"Børnebyen har haft en trafiklegeplads som vision. Kommunen har ikke gjort særlig meget ud af cykelstier, og der har været meget kritik af børns sikkerhed til og fra skole. Den ene dag i sjette klasse, hvor de har en dag med trafiksikkerhed, er ikke meget. Nu kan de små starte dernede. Og så kan de selvfølgelig også bare lege," siger Kamilla Barslund, formand for Danmarks bedste børneby.

Er slet ikke færdige

Udover trafikpladsen har flere andre idéer også været i spil. Formanden for Gadekærforeningen, Conny Nielsen, har blandt andet tidligere været lun på idéen om at lave legeredskaber ned gennem gågaden for at trække livet i gågaden ud. Men da det kom til stykket, var det ikke en mulighed. Politikerne havde nemlig blandt andet sat som præmis, at den nye legeplads skal bygges af lokale håndværkere.

"Der var ikke nogen, der umiddelbart kunne stå for det. Vi kan sagtens drømme store drømme, men den her gang kunne det ikke lade sig gøre. Det må blive næste step. For vi er slet ikke færdige med at udvikle byen," siger Conny Nielsen.

Kamilla Barslund understreger, at hun 'er rigtig, rigtig glad for den nye legeplads'. Men hun ærgrer sig samtidig en smule over hele processen, der har ført til beslutningen.

I Ugeposten fortalte udvalgsformand Pernille Søndergaard (NG) blandt andet, at de to foreninger skulle 'give deres besyv med om, hvor legepladsen skulle ligge'. Sådan gik det dog ikke.

"Der var en masse indbygget, vi blev bedt om at arbejde ud fra. Blandt andet fik vi at vide, at placeringen skulle være på Nytorv. Så der er gået praktik og politik i det," siger hun.

"Den hoppede vi selvfølgelig med på. Men hvis jeg skal være ærligt, kan jeg godt tvivle på, at vi har valgt det rigtige sted og den rigtige størrelse til legepladsen. Men i den her tid må vi tage imod alt med kyshånd."

Byg på parkeringspladser

Står det til Kamilla Barslund, skulle man i højere grad have vendt hele processen om.

"I den perfekte verden synes jeg, at man skulle have bygget trafiklegepladsen ved nogle af de mange parkeringspladser ved gadekæret. Så man kunne gå op fra gadekæret og lege. Ligesom forældrene kan sidde og spise lige ved siden af. Vi har så mange parkeringspladser, men de skal også bruges. Jeg ved godt, at Byens Loppe bruger pladsen, men dem kunne man have rykket ned i gågaden."

"Jeg savner lidt, at man tør tænke nyt. Set fra børnenes perspektiv mangler man at turde. Man er så stok-konservative på rådhuset. Der går lynhurtigt politik, praktik og bureaukrati i den.

Det kan godt være, der ikke er så mange penge, men det vi skal have, skulle sparke røv. Der går politik, praktik og bureaukrati i den. I stedet for at se muligheder ser man forhindringer. Det ærgrer mig."

Den kritik kan udvalgsformand Pernille Søndergaard dog ikke genkende. Hun understreger, at politikerne har holdt sig så meget som muligt ude af processen.

"Jeg har ikke været en del af processen. Det har været en samskabelseesproces, hvor foreningerne sammen med administrationen har stået for det. Jeg har ikke hørt det her før. For vi har helt bevidst fra politisk side ikke blandet os i placeringen," siger hun.

Det muliges kunst

Men I har lagt ind som præmis, at legepladsen for eksempel skal bygges af lokale håndværkere. Foreningerne siger, at det har været en stor begrænsning, fordi der ikke er så mange lokale, der laver legepladser. Hvorfor har de ikke fået frie hænder?

"Det er klart, at når man laver en samskabelesproces, vil man som borger, som foreningerne jo er, opleve en masse praktik, når man møder en administration. Praktikken består i lokalplaner, den består i skel - og alle de der møgkedelige ting. Det kan jeg godt forstå, man føler kan være svært. Men administrationen er med, så det bliver til noget. Vi kan godt tænke stort og så får vi ikke noget ud af det, fordi det alligevel ikke var muligt. På et tidspunkt havde 'Danmarks bedste børneby' den her idé med, at man ville lave gadekæret om til en badesø. Det var en supergod idé, men var uladsiggørlig af mange forskellige årsager."

"Det her har ikke været en udviklingsproces for Helsinge midtby. Det her har været en meget konkret opgave med at lave legeplads. Så håber vi, at vi på et tidspunkt kommer til at tale visioner og helhedsplan for midtbyen. Men det er ikke politisk besluttet endnu. Men der vil vi gerne nå til."

Er du glad for den løsning, man er nået frem til?

"For mig handler det ikke om, hvorvidt jeg bliver glad. For mig handler det om, at børnene og Helsinge midtby bliver glad. Jeg tænker ikke, at jeg selv skal lege på den."

Der er sat 1,5 mio. kr. af til den nye legeplads. Det er planen, at man selv medbringer cykler eller lignende. Derudover lægges der op til, at der placeres stationære legebiler på Nytorv til dem, der ikke har cykler med.

Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år. Er det en god idé?