9. august 2020
Selv om man nu igen kan aflevere haveaffald på genbrugspladserne, er det faktisk en god idé at holde det på egen grund. Foto: Per Morten Abrahamsen
Selv om man nu igen kan aflevere haveaffald på genbrugspladserne, er det faktisk en god idé at holde det på egen grund. Foto: Per Morten Abrahamsen
Foto: Per Morten Abrahamsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kør ikke haveaffaldet på genbrugspladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kør ikke haveaffaldet på genbrugspladsen

Man kan med fordel lade have­affaldet indgå i havens kredsløb. Videncentret Bolius' haveekspert fortæller her hvordan

Ugeposten Gribskov - 05. juli 2020 kl. 09:00
Af Benjamin Brøndum Madsen Videncentret Bolius
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foråret er over os. For rigtig mange boligejere er det lig med havearbejde, og havearbejde resulterer som regel i en bunke haveaffald - og en tur til genbrugspladsen. En tur der igen er blevet mulig efter genåbningen af genbrugspladserne for private.

Men ifølge Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius, er der intet i vejen for, at du holder dit haveaffald på egen grund - faktisk er det en fordel, hvis du kan lade det indgå i havens kredsløb.

Du fjerner næringsstoffer

"Når du kører haveaffald på genbrugspladsen, fjerner du næringsstoffer fra havens kredsløb. Derfor er det i det hele taget en fordel, at du så vidt muligt holder dit haveaffald på egen grund," siger Berit Rørbøl.

Haveeksperten opfordrer til, at du komposterer dit haveaffald så vidt muligt og supplerer med en række råd.

Hvis du starter en kompostbunke, skal du lade være med at smide syge plantedele og ukrudtsplanter med frø på den. Du risikerer, at sygdomme og ukrudtsfrø overlever i komposten, og at du uforvarende kommer til at sprede dem rundt i haven, når du fordeler komposten.

Ukrudtsplanter uden frø kan du godt putte i din kompost. Du kan eventuelt lade ukrudtet tørre ud i solen, før du putter det i komposten, så du er sikker på, at planterne er døde og ikke vil vokse videre i kompostbunken.

Men hvis du vil smide rodukrudt - ukrudtsplanter som skvalderkål, der kan formere sig ved rodskud - i din kompost, skal du være sikker på, at materialet i komposten bliver fuldstændig omsat, før du bruger den i haven. Du risikerer, at ukrudtet vokser frem igen, hvis der er rodstumper i komposten.

Det ukrudt, du ikke smider i kompostbunken, kan du aflevere på genbrugsstationerne, for genbrugspladser varmebehandler typisk deres kompost, og så dør ukrudtet.

Grene og kviste som bunddække i bede

Selv hvis du ikke ønsker at starte en kompostbunke, kan du godt lade forårets haveaffald indgå i havens kredsløb.

Skær og klip grene og kviste i mindre stykker, og brug dem som bunddække i nogle af havens bede. Her vil det langsomt formulde og i processen frigive næringsstoffer til gavn for bedenes planter.

Du kan også bruge fintklippet haveaffald til at lave jordforbedring af eksempelvis køkkenhavens højbede.

"Når du vender fintklippet haveaffald i dine bede og højbede, forbedrer det jordens struktur, og det giver bedre betingelser for de planter, der skal vokse i bedet," siger Berit Rørbøl.

Står du alligevel med en større eller mindre bunke haveaffald, er der ifølge haveeksperten intet i vejen for, at du lader affaldet ligge på din grund. Det kan godt være, at det ikke pynter, men en bunke haveaffald gør ingen skade.

Lad dog ikke bunken med haveaffald ligge på græsplænen, da du risikerer, at græsset nedenunder kvæles. Lav i stedet en bunke på en stenbelægning eller på et stykke bar jord.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?