27. september 2021
Kvickly-direktør Palle Jørgensen døde pludselig tirsdag.
Kvickly-direktør Palle Jørgensen døde pludselig tirsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hylder afdød Kvickly-direktør: 'Han bakkede op om alt'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hylder afdød Kvickly-direktør: 'Han bakkede op om alt'

Kvickly-direktør Palle Jørgensens pludselige dødsfald er ikke kun et tab for forretningen. Det er også et stort tab for Helsinge

Ugeposten Gribskov - 17. juni 2020 kl. 14:58
Af Jeppe Helkov

dødsfald Det er svært ikke at blive berørt. Har man haft sin daglige gang i Kvickly i Helsinge, er man uden tvivl stødt på Palle Jørgensen. Trods en status som direktør gemte han sig ikke væk i baglokalet. Nej, han stod altid i forreste række. Lige meget om der skulle fyldes toiletpapir op eller sættes vintilbud op, var han klar til at tage arbejdshandsken på.

arrow Læs også: Ny direktør i Kvickly: Jeg vil være kundens advokat

"Jeg blev berørt, da jeg hørte, han var død. Sådan tror jeg mange havde det," siger borgmester Anders Gerner Frost om Palle Jørgensens pludselige dødsfald tirsdag.

"Han var skøn som købmand, og man fik lyst til at handle med ham. Han var altid klar til en god handel. Han havde det der gamle købmands-dna," fortsætter han.

Samme besked kommer fra formanden for Helsinge Gadekærforening, Conny Nielsen. Hun vil især savne Palle Jørgensens entusiasme.

"Helsinge har mistet en stor mand, der ville byen," siger hun og fortæller, at Palle Jørgensen altid var med til at hjælpe byen, når nye projekter skulle sættes i søen. Om Gadekærforeningen manglede slikposer til juletræstædningen eller sponsorer til et arrangement på torvet, så kunne man altid regne med 'Kvickly-Palle'.

"Han bakkede op om alt. Det var lige meget, hvor små vores aktiviteter var. Palle var altid med. Selv når vi skulle prøve forskellige ting af, sagde han aldrig nej. Han efterlader et kæmpe savn," siger Conny Nielsen.

Anders Gerner Frost vil også huske Palle Jørgensen som en mand, der altid gik forrest. Selv når han ikke behøvede.

"Det betyder alt for en by som Helsinge at have sådan en mand. Palle har tit inviteret mig ind til kaffé i baglokalet, og så har vi snakket om Helsinge som by. Han følte en enorm forpligtelse over for byen," siger han og fortsætter:

"Men det interessante er, at han kørte herop fra Rønnede hver dag. Han kørte hjemmefra kl. halv fem om morgenen eller sådan noget. Han kunne have haft nok i Kvickly. Men han følte, at han var nødt til også at tage ansvar for den by, han var en del af. Han vidste, at gjorde han noget godt for byen, ville den også gøre noget godt for ham."

På den måde mener Anders Gerner Frost, at Palle Jørgensen bør være et forbillede for erhvervsdrivende i hele kommunen.

"Hans måde at få følgeskab på i sin ledelse var at vise vejen. Han har vist, at det kommer mange gange igen, når man yder en god service. Vi har nemlig.com og Netto-butikker, hvor man kan handle, men der er bare rigtig mange af os, der sætter pris på at få en førsteklasses service. Det er det, en handelsby som Helsinge kan overleve på. Derfor var han også et supergodt forbillede."

"Og så er det ekstremt flot, at vi har en Kvickly, der har udviklet sig så flot. Blandt andet under Palles ledelse. Vi taler ofte om, at at Helsinge er en by, man kan være nervøs for i forhold til udvikling. Men der kan man se, at der er et stort potentiale, når man kan drive landets største Kvickly i byen."

Palle Jørgensen blev 59 år gammel.

arrow Ny direktør til Danmarks største Kvickly
28. august 2020 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:10
arrow Mindeord: En leder af et sjældent format er gået bort
02. juli 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 12:49
arrow Direktøren for Danmarks største Kvickly er pludselig død
16. juni 2020 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:32
Stemmer du til kommunalvalget i år?