23. september 2020
Danskerne gjorde først det stik modsatte af, hvad der var anbefalet. Men allerede dagen efter vågnede jeg op til overraskende notifikationer på mobilen fra facebookgruppen ?Vores Græsted? om opslag, hvor folk tilbød at hjælpe hinanden. Flere skrev, at de ville handle for dem, der var bekymrede for smitte eller i risikogruppe og særligt udsatte for smitte. Modelfoto: Adobe Stock
Danskerne gjorde først det stik modsatte af, hvad der var anbefalet. Men allerede dagen efter vågnede jeg op til overraskende notifikationer på mobilen fra facebookgruppen ?Vores Græsted? om opslag, hvor folk tilbød at hjælpe hinanden. Flere skrev, at de ville handle for dem, der var bekymrede for smitte eller i risikogruppe og særligt udsatte for smitte. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: MAREN WINTER/Maren Winter - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasie-elev: 'Det siges, at krisesituationer samler folk. Det tror jeg på'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasie-elev: 'Det siges, at krisesituationer samler folk. Det tror jeg på'
Ugeposten Gribskov - 14. august 2020 kl. 10:00
Af Cirkeline Lavik Gribskov Gymnasium
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter den 11. marts, da statsministeren gav os besked på at blive hjemme, var jeg vidne til noget yderst interessant.

Først gik folk i panik, begyndte at hamstre og forværrede jo faktisk corona-smitten ved at mase ind i hinanden for at få toiletpapir og gær.

Danskerne gjorde det stik modsatte af, hvad der var anbefalet. Det var helt klart ubetænksomt og dumt, men allerede dagen efter vågnede jeg op til overraskende notifikationer på mobilen fra facebookgruppen "Vores Græsted" om opslag, hvor folk tilbød at hjælpe hinanden.

Flere skrev, at de ville handle for dem, der var bekymrede for smitte eller i risikogruppe og særligt udsatte for smitte. Andre tilbød børnepasning, andre igen gav tips og råd. Alt dette fortsatte dagen frem.

Når jeg gik en tur på gaden, var det også, som om folk smilede mere til hinanden, samtidig med at den fysiske afstand selvfølgelig var større. Jeg har hørt, det samme er sket landet over, men hvordan kan det være, at danskerne opførte sig således?

Det overraskede mig, fordi jeg tager det som en selvfølge, at danskerne har en tendens til at være egoistiske, uhøflige og hælder til at ville redde sig selv før andre - et naturligt instinkt, vil jeg dog tilføje. Min umiddelbare påstand falder dog til bunds her, da de hjælpende hænder i Gribskov automatisk vil udsætte sig selv for smittefaren ved at gå ind i et supermarked for andre.

Måske har det noget at gøre med, at man nu tydeligere kan se andres nød i det lokale, samt at hjælp ikke kommer til dem, medmindre man selv træder i karakter. Normalt tænker de fleste nok, at dem, der har brug for hjælp, kan få den af det offentlige, men nu er situationen en anden. Det offentlige har ikke mulighed for at hjælpe med at handle, og hvad der ellers er behov for, så derfor hjælper vi nu hinanden.

Der er et ordsprog, som lyder: "Gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig", og dette koncept trådte i kraft den 11. marts.

Borgerne i Gribskov fik behov for at hjælpe andre med ønsket om selv at blive hjulpet i nød, såfremt det bliver nødvendigt. Hvordan du agerer, har betydning - måske også for din karma, hvis man tror på det. Her vil den gode gerning så smitte af på dig selv en dag.

Eksperter har udtalt, at pga. denne corona-krise vil der være mindre krig de kommende år, da landene imellem har mere samhørighed.

Normalt har lande kun sig selv i fokus, hvilket jo egentlig er forståeligt, men nu støtter landene sig til hinanden og giver råd og har brug for hinanden. Årsagen til dette er, at vi alle har en fælles fjende, covid-19. Formodentlig er dette også gældende i Gribskov?

Måske er det en fælles fjende, der får danskerne til at åbne øjnene for sin næste og være ekstra opmærksomme på hinanden i denne tid. Hvis det er tilfældet, er det smukt.

Normalt ser jeg ikke Gribskov som et konkret fællesskab. I hvert fald ikke et fællesskab, som jeg som sådan er en del af. Gribskov er i stedet blot den kommune, jeg tilfældigvis bor i, fordi mine forældre købte et hus her. Dette betyder også, at jeg vil videre - jeg vil ud til større steder.

Når jeg vil hygge mig og have det sjovt med veninder og venner, tager jeg f.eks. til Hillerød eller København. I denne corona-situation er det gået op for mig, at der faktisk er et fællesskab lige her, hvor jeg er, som jeg endda tilhører, og at jeg derimod er gæst de steder, jeg normalt søger hen, og de derfor ikke nødvendigvis vil give mig en hjælpende hånd, hvis jeg får brug for det.

Fællesskabet i Gribskov ser jeg igennem alt det, alle gør for hinanden nu. Det nyeste, jeg har opdaget, er, at folk sætter bamser op i vinduerne for at glæde børn og motivere børnene til at komme ud og få noget frisk luft og en gåtur med deres mor eller far. Et opløftende tiltag, som viser det gode fællesskab på samme måde, som når de ressourcestærke handler for de svage.

Det siges, at krisesituationer samler folk. Det tror jeg på, efter hvad jeg har set i Græsted by og på verdensplan. Folk, der måske aldrig ville have haft kontakt, mødes nu og støtter hinanden. Man har en fælles fjende, et fælles behov og et fælles mål.

Har debatten om sexisme taget overhånd?