26. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gymnasie-elev: Covid-19 og den evindelige turismedebat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gymnasie-elev: Covid-19 og den evindelige turismedebat

Nedlukningen fik sat gang i den uophørlige debat om, hvem der har mest ret til Tisvilde, lyder det i denne kronik

Ugeposten Gribskov - 09. august 2020 kl. 07:00
Af Jens Juhl-Holm, elev på Gribskov Gymnasium

Da Danmark den 27. februar oplevede sit første tilfælde af Corona-smitte, fik virussen på kort tid store konsekvenser for den enkelte danskers hverdag. Det kulminerede for alvor, da regeringen den 11. marts indførte en lang række tiltag og hastelove for at komme epidemien til livs. Det offentlige Danmark lukkede ned, og privatansatte blev opfordret til at arbejde hjemmefra. Resultatet af dette, set fra et lokalt perspektiv, blev, at sommerhusejerne valfartede til Tisvilde for at selvisolere i frisk natur og strandlig idyl. Sommersæsonen var for alvor kickstartet flere måneder før normalt.

arrow Læs også: Debat: Er Tisvilde ved at sande til i turisme eller drukne i galde?

Dette satte gang i den efterhånden uophørlige turismedebat på diverse (lokalstyrede) Facebook-fora, hvor ophedede og kværulantiske fastboende føler krav på at have Tisvilde for sig selv. De har dog stadig ikke forstået, hvor meget sommerhusgæsterne og turisterne i virkeligheden bidrager til byens kulturelle, gastronomiske og ikke mindst økonomiske liv. For hvordan kan det være, at en by med kun 1.500 indbyggere kan huse op til flere meget velanmeldte restauranter med moderne catering og à la carte? Hvordan kan Bistroen og Biografen hvert år afholde velbesøgte kulturarrangementer og lægge lærred til millionbudgetterede blockbusters? Og sidst men ikke mindst være en by, som lægger strand til årets sommerfestival, hvor 10.000 billetter bliver revet væk på få minutter? Det er landliggernes og turisternes fortjeneste. Men det vil den hårde kerne af fastboere ikke erkende. Ifølge dem skal turisterne kende deres plads og bare makke ret, når de kommer med forslag til, hvordan alle eventuelt kan leve stilfærdigt i harmoni. Er det en demokratisk måde at føre en debat på?

Man kan til en vis grad også argumentere for, at man som lokal borger har visse privilegier og endda også decideret krav på at have mest indflydelse i byens uofficielle styrelse. Skal sommerhusgæsterne have den største bid af kagen, bare fordi de årligt lægger oceaner af penge til byens restauranter og caféer? Næppe. Det ville heller ikke være demokratisk.

I forhold til Corona-pandemien, hvor restauranterne, kroerne, bistroerne og caféerne i disse dage udelukkende lever på takeaway-tjenester, er det igen også turisterne, der holder liv i byen. Har en fastboende i et 140 m2 hus med en månedsløn på 30.000 kr. eller derunder økonomi til at leve af krebsesalat, entrecôte og egefadslagret rødvin i små 4-5 uger? Aargh. Har og vil en landligger fra Vedbæk eller Gentofte det? I mange tilfælde nok ja. Til trods for købmandens eksorbitante priser er hans sommerindtægter alligevel skudt i gang mange måneder før tid. For hvem vil betale 50 kr. for en pakke engelske ostekiks og 15 for en liter letmælk? Igen er det sommerhusejere, som gladelig punger ud.

Set fra et større perspektiv er det førsteklasses åndssnobberi, men samtidig også dejligt højsocialt, hvordan kultureliten hver eneste sommer flokkes om vores kridhvide badestrande og mallorcanske omgivelser. Tisvilde er Danmarks Riviera. Selv under en verdensomspændende pandemi, hvor danskere mister livet hver eneste dag, er Tisvilde stadig landets hot-spot. Og der er jo i virkeligheden plads til os alle. Tisvilde Hegn omfatter 2000 hektar, hvor der er plads nok til, at alle kan boltre sig og komme af med deres opsparede karantænekræfter og -frustrationer. Fastliggere som landliggere. Er man tilmed træt at alt, hvad der hedder 3220, er Heatherhills høje skrænter og lyngheder blot 10 minutter væk i bil.

For så sikkert som amen i kirken vil debatten stadig fortsætte på højtryk, så længe turisterne kommer herop, og så længe de fastboende må bøje sig for det faktum, at vi lever og er afhængige af hinanden.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?