6. august 2020
Nu er der igen personalebetjening på BLIK.
Nu er der igen personalebetjening på BLIK.
Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Græsted Bibliotek er – delvist – bemandet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Græsted Bibliotek er – delvist – bemandet igen

I faste, udvalgte tidsrum er det igen muligt at møde bibliotekarer på BLIK

Ugeposten Gribskov - 15. januar 2020 kl. 09:57
Af Anna Hjortsø (anna@ugeposten.dk)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Græsted Bibliotek, BLIK, er nu igen et – delvist – bemandet bibliotek. I efteråret 2018 besluttede byrådspolitikerne at gøre BLIK til et ubemandet bibliotek for at spare en million kroner om året. Det foranledigede stor utilfredshed blandt bibliotekets brugere.

Som en del af den politiske vision om at lave området ved Gribskolen til et nyt 'kulturelt samlingspunkt' i byen er der nu indført personalebetjening i tidsrummet alle formiddage klokken 9-13 og torsdag eftermiddag klokken 14-18.

"Det er ikke den samme bemanding som tidligere, men vi har fået åbnet op for betjening. De dage, hvor vi i forvejen betjente skolebørn (på Gribskolen, red.), betjener vi nu også de voksne," siger Vibeke Steen, chef for Gribskovs Biblioteker.

Vækker glæde

Bemandingens tilbagekomst på BLIK vækker glæde hos Anders Kofod. Han er tidligere formand for Græsted Borgerforening og stod i spidsen for modstanden mod beslutningen om at fjerne bemandingen på biblioteket.

"Vi er rigtig glade for, at der er kommet en løsning, der betyder, at der kommer bemanding på vores bibliotek igen," siger han.

Og borgerforeningen kan godt leve med, at det er delvis bemanding.

"Det er ikke altafgørende, at der er bemanding 37 timer om ugen. Det vigtigste er, at der er bemanding".

Omprioritering

Hvor der for kort tid siden kun var én medarbejder, der betjente Gribskolens elever om formiddagene på BLIK, er der i dag to medarbejdere til stede, samt en åbning om eftermiddagen.

Det har kunnet lade sig gøre ved at omprioritere personalets arbejdstid.

"Der er rykket rundt på ressourcerne internt, og nogle af de bagvedliggende funktioner må vi gøre lidt mindre af eller mere overfladisk," siger Vibeke Steen.

Personalet skal altså bruge mindre tid på administrativt arbejde på de bemandede biblioteker i Helsinge og Gilleleje, og bemandingen i Græsted indebærer ingen nedskæringer.

Omprioriteringen vil man som borger ikke lægge mærke til på bibliotekerne i Helsinge og Gilleleje, ifølge Vibeke Steen.

Fokus på frivillige

Byrådets politikere drøfter i øjeblikket muligheden for at flytte Frivilligcenter Græsted fra Holtvej ind i den tilstødende pavillonbygning ved Gribskov Arkiv på Græsted Stationsvej, der ligger et stenkast fra BLIK. Med henblik på at skabe et 'kulturelt samlingssted' i Græsted med bibliotek, skole, arkiv og frivilligcenter placeret fysisk tæt på hinanden.

Den nye bemanding af biblioteket spiller her en rolle og har til hensigt at bakke op om frivilliges arbejde – udover at give betjening til biblioteksbrugerne.

"Vores håb er, at hvis man er borger i Græsted eller i nærheden, så ved man, at det er her, man skal henvende sig. Det er kraftcenteret i byen, og hvis man har en god idé, så går man ind ad den ene eller anden dør, og så ved vi, hvad hinanden laver," siger Vibeke Steen.

"Det kræver tilstedeværelse for den voksne bruger og fast bemanding, hvis vi skal skabe et kulturelt kraftcenter, hvor borgere kan henvende sig med idéer eller har brug for et fællesskab," uddyber hun.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?