23. juli 2021
Den nye udligningsordning, som regeringen med finansminister Nicolai Wammen i spidsen tirsdag præsenterede, bliver ikke godt modtaget på rådhuset i Gribskov. Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix
Den nye udligningsordning, som regeringen med finansminister Nicolai Wammen i spidsen tirsdag præsenterede, bliver ikke godt modtaget på rådhuset i Gribskov. Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folketinget giver Gribskov million-regning: 'Det er en svinestreg', siger borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketinget giver Gribskov million-regning: 'Det er en svinestreg', siger borgmester
Ugeposten Gribskov - 05. maj 2020 kl. 13:46
Af Claus Johansen

Gribskov Kommune får en ekstraregning på næsten 2,7 millioner kroner om året.

arrow Læs også: Viceborgmester: Venstre har gjort regningen mindre

Det er resultatet af den aftale om en ny udligningsordning mellem alle kommunerne, som regeringen og flere partier tirsdag præsenterede på Christiansborg.

Og den aftale bliver ikke godt modtaget på rådhuset i Gribskov. Borgmester Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov) er vred og kalder aftalen for en 'svinestreg':

"Det er en historisk trist dag i dag. Det er en svinestreg fra Folketinget. Det er simpelt hen mangel på respekt for det kommunale arbejde," siger Anders Gerner Frost.

Han er utilfreds med, at Gribskov fra næste år skal betale 2,7 millioner kroner mere om året i udligning. I dag betaler kommunen omkring 360 millioner kroner ud af et budget på 2,6 milliarder kroner.

Og så er han ikke mindst utilfreds med, at aftalen ikke hviler på et sagligt grundlag:

"Hvor er regnemodellerne? Det er en sort dag, at man laver en historisk udligning på så ringe fagligt grundlag. Der er jo ingen på Christiansborg, der kan forklare modellen," siger Anders Gerner Frost.

Til efteråret går arbejdet i gang med Gribskovs budget for 2021:

"Hvordan kan vi blive ved med at levere den velfærd, vi skal levere? Corona giver os udfordringer, men generelt ligger vi med røven i vandskorpen. Man kigger ikke i tilstrækkelig grad på demografi - vi har fx tredjeflest antal ældre i Danmark - og man tilgodeser fortsat de kommuner, der har mange lejeboliger, men ikke dem, der har billige ejerboliger. Vi har en del billige ejerboliger, hvor der bor mennesker, der har brug for en hjælpende hånd," siger Anders Gerner Frost.

Også geografi og likviditet burde indgå i regnestykket, mener han:

"Hvorfor bliver vi ikke tilgodeset for at være en stor kommune? Det giver en masse omkostninger. Og man burde jo også se på likviditeten. Ballerup har jo en likviditet på næsten en milliard kroner og står til at modtage på ordningen, mens vi her i Gribskov har svært ved at nå op på 100 millioner kroner," siger Anders Gerner Frost.

arrow Skal af med millioner i udligning: Borgmester er uforstående
05. maj 2020 kl. 14:41 Opdateret: kl. 14:41
arrow Borgmester efter udlignings-plus: 'Svært at være utilfreds'
05. maj 2020 kl. 14:37 Opdateret: kl. 14:37
arrow Reaktioner på udligningsreformen
05. maj 2020 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:04
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022