28. september 2020
87-årige Jørgen Hasselkjær fra Gilleleje mener, at en fejl i hans sårpleje kunne være undgået, hvis der havde været faste hjemmesygeplejersker under behandlingsforløbet. Foto: Kenn Thomsen
87-årige Jørgen Hasselkjær fra Gilleleje mener, at en fejl i hans sårpleje kunne være undgået, hvis der havde været faste hjemmesygeplejersker under behandlingsforløbet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fejl i hjemmesygepleje: 'Der er jo folk der er døde af sådan noget'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fejl i hjemmesygepleje: 'Der er jo folk der er døde af sådan noget'

Arbejdsgangene omkring sårpleje skal forbedres, lyder det fra Gribskov Kommune

Ugeposten Gribskov - 11. august 2020 kl. 07:38
Af Anna Hjortsø

87-årige Jørgen Hasselkjær havde i januar fået transplanteret hud til sin isse på grund af hudkræft, og cirka tre måneder efter operationen var såret stort set helet. Men såret på låret, hvor huden var blevet transplanteret fra, helede ikke, og det udviklede sig til infektion hen i foråret.

"Jeg blev virkelig bekymret, for der er jo nogen, der er døde af sådan noget," siger Jørgen Hasselkjær, der bor i Gilleleje.

"De lavede en fejl, og det var derfor, jeg fik infektion i mit sår på låret to gange."

Den kommunale hjemmesygepleje rapporterede til Styrelsen for patientsikkerhed, at der var sket en såkaldt 'utilsigtet hændelse', som det ikke har været muligt for Jørgen Hasselkjær at få aktindsigt i, da formålet med rapporten ifølge Gribskov Kommune er for at »lære af de fejl, der bliver begået (...) og derved forebygge, at de sker igen«.

Men i Jørgen Hasselkjærs journal står der, at »donorsted har været forkert behandlet fra start« og »ved at gå tilbage i journal, ses det, at den mangelfulde opheling formentlig skyldes, at bandagen, der er påsat ved donation af hud, er fjernet alt for tidligt«.

En af plejepersonerne skriver også, at »der har været forsøgt diverse i undertegnedes fravær. Plan er ikke fulgt, hvorfor der nu ses en smule forværring i området«

Jørgen Hasselkjærs sårplejeforløb endte med at tage over fem måneder.

Det har ikke været muligt for Mette Bierbaum, centerchef for Social og Sundhed i Gribskov Kommune, at stille op til et interview.

Hun skriver i en mail til Ugeposten, at hun ikke kan gå i detaljer med Jørgen Hasselkjærs forløb, men:

Stor udskiftning

"Jeg kan sige, at det generelt er vigtigt, at man følger den fra sygehuset planlagte sårbehandlingsplan, da det ellers kan forsinke helingen."

Hvis der havde været kontinuitet i forløbet i form af fast plejepersonale, der var specialiseret i sårpleje, kunne fejlen være undgået, mener Jørgen Hasselkjær.

Han fortæller, at der var stor udskiftning i det personale, som Gribskov Kommunes hjemmesygepleje sendte hjem til ham to gange om ugen.

Ifølge hjemmesygeplejens journal over forløbet fremgår det, at der var seks forskellige vikarer på besøg hos Jørgen Hassekjær, og der fremgår derudover 12 forskellige initaler på plejepersonale, der har udfyldt besøgsobservationer.

Selv efter Jørgen Hassekjær havde fået lovning på, at der ville komme fast personale, var der alligevel udskiftning igen kort tid efter, fortæller han.

"Jeg ville gerne have haft faste sygeplejersker, og jeg synes, det er vanvittigt at sende en assistent ud til sårpleje," siger han.

Det er nemlig ikke hans opfattelse, at personalet var sygeplejersker, men social- og sundhedsassistenter. Ifølge centerchef Mette Bierbaum er social- og sundhedsassistenter ligesom sygeplejersker også uddannet til at håndtere sårpleje.

"Det er som udgangspunkt den faglige kompleksitet, der er afgørende for, om såret behandles af den ene eller anden personalegruppe eller en kombination."

Skal forbedres

I 2017 døde en 91-årig, efter hjemmeplejen, på det tidspunkt drevet af Attendo, i månederne op til ikke havde plejet borgerens sår ordentligt, ifølge Styrelsen for patientsikkerhed. Som Ugeposten tidligere har beskrevet, fremgik det også af styrelsens rapport, at personer, som ikke var uddannet til sårpleje, havde stået for at skifte forbindinger.

Det er en af flere sager, som Jørgen Hasselkjær kom til at tænke på under sit eget forløb, hvor han har følt sig utryg i hjemmesygeplejens hænder, og han mener ikke, at kommunen har lært noget af tidligere fejl.

"Kommunen sparer penge ved at sende assistenter ud, men de besparelser, man laver, koster det hvide ude af øjnene i sidste ende, fordi jeg skal behandles i længere tid. "

Mette Bierbaum har i sin mail til Ugeposten ikke svaret på, om man sender social- og sundhedsassistener ud i stedet for sygeplejersker for at spare penge.

Men hun skriver, at sårpleje er et af de områder i hjemmesygeplejen, hvor der skal ske en forbedring.

"Vi har i arbejdet med handleplanen på sygepleje- og hjemmeplejen fået øje på, at arbejdsgangene omkring bl.a. sårpleje skal forbedres, så vi systematisk sikrer personale med de rette kompetencer til de rette opgaver på det rette tidspunkt i forløbet, så forløbene kortes ned."

Som det tidligere har fremgået i Ugeposten, har der været både større problemer og væsentlige mangler på sundhedsområdet i Gribskov Kommune det sidste års tid, herunder i hjemmesygeplejen. Det har foranlediget handleplaner for at rette op på problemerne.

Forandringer på vej

Mette Bierbaum skriver i sin mail, at organiseringen i sygeplejen står over for forandringer:

"Hvis der sker fejl, skal vi lære af dem og sikre, at vi forebygger, at det ikke sker igen. Derfor styrker vi det sygeplejefaglige område med en ændret organisering. Tanken er, at alle sundhedslovsydelser vurderes af en sygeplejerske, så der sker en vurdering af kompleksiteten og om opgaven kan løftes af andre faggrupper. På den måde styrker vi den sundhedsfaglige kvalitet i opgavesættet. Konkret kan det betyde, at det altid vil være en sygeplejerske, der starter et sårplejeforløb, vurderer behandlingsplan og forløb samt opfølgning undervejs i forløbet."

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?