22. juni 2021
Den første tur trak lidt ud, fordi Henning Vraamark gerne ville have en helt speciel nummerplade på Renaulten: ?H?et giver jo sig selv, og hvis du kigger på tallene, kan du måske regne min fødselsdato ud,? siger ejeren. Foto: Lars Christiansen
gallery icon

Se billedserie

Den første tur trak lidt ud, fordi Henning Vraamark gerne ville have en helt speciel nummerplade på Renaulten: ?H?et giver jo sig selv, og hvis du kigger på tallene, kan du måske regne min fødselsdato ud,? siger ejeren. Foto: Lars Christiansen
Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får drøm opfyldt: 'Den lille bule giver jo bare bilen sjæl'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får drøm opfyldt: 'Den lille bule giver jo bare bilen sjæl'
Ugeposten Gribskov - 19. april 2020 kl. 09:53
Af Claus Johansen

Glæden var ikke til at tage fejl af: Henning Vraamark var glad. Mænd er jo altid glade, når de får en ny bil. Men denne bil var noget særligt.

Bilen var som ny - og dog var den 67 år gammel. Ny og ny er måske så meget sagt: Den havde en bule på forskærmen, og der var bestemt også lidt brugsspor her og der.

Men ny i den forstand, at bilen havde stået stille i en lade i Jylland i 28 år. Og nu - på denne dag - var mekaniker Rasmus Andersen hos Sloth Auto i Gilleleje omsider blevet færdig med at sætte bilens mekanik i stand, så bilen både kunne køre og skinne det bedste, den havde lært:

"Den lille bule giver jo bare bilen sjæl," siger mekaniker Rasmus Andersen.

Han har specialiseret sig i at reparere gamle biler - og i øvrigt også biler med den særlige wankelmotor, som ikke produceres længere.

"Jeg laver mange gamle veteranbiler. Dem kan jeg rigtig godt lide at rode med," siger Rasmus Andersen.

Han er tilfreds med det arbejde, værkstedet har udført på den gamle Renault 4CV fra 1953:

"Vi har lavet bremser og det øvrige mekaniske, koblingen sad fast, ledningsnettet er skiftet - og så har vi lavet en ny lyskontakt af to gamle kontakter. Rent mekanisk kører den bedre end de fleste biler fra 70'erne," siger Rasmus Andersen.

Rust var der stort set ingenting af på bilen, da de fik den ind på værkstedet. Ét enkelt rusthul på 5 mm var det hele. Det kan hænge sammen med, at bilen i 28 år - fra 1990 til 2018 - har stået tørt og godt i en lade ved Århus uden at køre en eneste kilometer. En dansk kvinde købte bilen i Frankrig og kørte den til Danmark. Men så gik bremserne, og så solgte hun bilen. Siden har den stået stille.

Indtil for et par år siden, da Henning Vraamark fik fingre i den for 42.500 kroner:

"Den havde soltag, og det er der ikke så mange af dem, der har," siger Henning Vraamark.

I 35 år har han arbejdet med biler, og han sluttede sin erhvervskarriere i 2008 med at være produktchef for netop Renault.

Den første tur hjem til Helsinge for nylig med bilen trak lidt ud, fordi værkstedet i Gilleleje flyttede undervejs - og ikke mindst fordi Henning Vraamark gerne ville have en helt speciel nummerplade på Renaulten:

"Ja, H'et giver jo sig selv, og hvis du kigger på tallene, kan du måske regne min fødselsdato ud," siger Henning Vraamark med et smil.

Da Henning fik bilen hjem fra værkstedet, besluttede han sig for, at bilen fortjener en ny omgang lak. Det bliver en lysere grøn nuance, så farven kommer tættere på den originale. Men fælgene beholder den nuværende farve:

"Renault-fabrikken købte en ordentlig forsyning i lige dén farve. Det var den farve, Rommels tropper brugte til deres køretøjer under Anden Verdenskrig, og der var åbenbart rigeligt af den maling," forklarer Henning Vraamark.

Når bilen kommer retur fra autolakereren, skal den have monteret kromdele og gøres køreklar. Og så skal bilen ellers ud at trille en gang imellem:

"Jeg har jo en drøm om lidt brudekørsel indimellem."

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?