5. juni 2020
"Når Helsinge realskole ansøger om udvidelse af deres tilbud, vil det have konsekvenser for de kommunale tilbud med færre børn og dermed urentabel drift af vore kommunale tilbud og mulig lukning af institutioner," skriver Socialdemokratiets byrådsmedlemmer i deres debatindlæg.
"Når Helsinge realskole ansøger om udvidelse af deres tilbud, vil det have konsekvenser for de kommunale tilbud med færre børn og dermed urentabel drift af vore kommunale tilbud og mulig lukning af institutioner," skriver Socialdemokratiets byrådsmedlemmer i deres debatindlæg.
Foto: Thomas Arnbo (arkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skal vi have en daginstitution med 180 pladser?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skal vi have en daginstitution med 180 pladser?
Ugeposten Gribskov - 21. maj 2020 kl. 12:58
Af Pia Foght og Allan Nielsen (S), byrådsmedlemmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsinge realskole har ansøgt om etablering af 45 vuggestuepladser og udvidelse af eksisterende børnehavepladser til i alt 180 pladser på Bøgeskovgård.

Et flertal i børne, idræts og familieudvalget (BIF) stemte for denne ansøgning. Socialdemokratiet undlod at stemme.

Når Helsinge realskole ansøger om udvidelse af deres tilbud, vil det have konsekvenser for de kommunale tilbud med færre børn og dermed urentabel drift af vore kommunale tilbud og mulig lukning af institutioner.

Vores kommunale tilbud er gode og personalet leverer et stort og engageret arbejde.

Kvalitetsrapporterne bekræfter dette, og et faktum er også, at der er plads til flere børn i de kommunale tilbud.

Vores pasningstilbud og folkeskolerne er en vigtig del af vores kommunale fællesskab og sammenhængskraften i Gribskov Kommune.

Vi ved godt, at private institutioners ret til at etablere sig, er en grundsten i det danske demokrati. Udover at vi som Socialdemokrati ønsker at styrke og fastholde vores kommunale tilbud, så kan vi også have et problem med en så stor institution, som Helsinge Realskole ansøger om, nemlig 180 børnehavepladser og 45 vuggestuepladser .

Efter flere år med nedgang i børnetallet, ønsker vi så politisk at understøtte, at børn samles i så stor institution, når der er mulighed for pladser i vores kommunale institutioner?

I Socialdemokratiet synes vi, at det er vigtigt at arbejde for hele kommunen. Det handler om institutioners vilkår til at have et stærkt fokus på kvalitet, hvor vores kommunale institutioner og skoler vil være borgernes første valg.

Det vil altid være Socialdemokratiets mål at have de bedste kommunale tilbud til vore børn.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?