19. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Hvad vil man med 10. klasserne?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Hvad vil man med 10. klasserne?
Ugeposten Gribskov - 01. september 2020 kl. 15:40
Af Peter Agerbo, potentiel spidskandidat for Venstre i Gribskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Ugeposten den 26. august læser jeg, at vores børneudvalgsformand Natasha Stenbo Enetoft ser redegørelsen fra Nordstjerneskolen omkring 10. klasserne, deres faglige niveau, lærerressourcer, m.v., som et "kæmpe problem," og jeg læser også, at skolebestyrelsesformand Caroline Svendsen stiller spørgsmålet: Hvad vil politikkerne med 10. klasse?

arrow Læs også: 10. klasse-elever læser som børn i tredje: 'Det er et kæmpe problem'

Vedrørende redegørelsen så fremkom den allerede før sommerferien, og politikerne har også kendt til redegørelsen fra før sommerferien. Ud fra artiklen i Ugeposten får jeg det indtryk, at der ikke er sket noget og at ingen har handlet på de "kæmpe problemer," der er. Det får mig til at stille spørgsmål ligesom skolebestyrelsesformanden: Hvad vil man med 10. klasserne i Gribskov Kommune?

Det får mig også til at spørge: Hvordan skaber vi et skolesystem, der griber vores børn, inden de "falder gennem maskerne?"

Hvordan sikrer vi os, at børn ikke når 10. klasse, før det opdages, at de er ordblinde? Hvordan sørger vi for, at der er ressourcer nok til, at de unge gribes og rent faktisk også udvikler sig gennem 10. klasse forløbet? Hvordan sikrer vi os, at der bliver prioriteret, så det ikke er økonomien, der gør, at vores unge tabes i uddannelsessystemet - og at det ikke er selve "systemet," der taber de unge?

De unge er fremtidens ressource. Hvis vi taber dem allerede inden de går ud af skolen, er der store chancer for, at de aldrig får en uddannelse og måske heller ikke et arbejde. På den måde bliver de penge politikerne vælger at spare nu, givet dyrt ud.

Modsat kommer investeringen i en relevant og understøttende prioritering af indsatsen - mange gange tilbage, fordi det vil medvirke til, at de fleste unge får en uddannelse og kan finde deres ben på arbejdsmarkedet.

Så for mig at se, må vi prioritere, så der ER penge til læreressourcer og måske endda også ekstra penge til netop denne målgruppe, da de tit havner i 10. klasse fordi de også slås med andre problemer. Desværre nogen gange på grund af, at der i skolesystemet ikke har været en skarphed og ressourcer, så der har kunnet sættes ind tidligere, hvor det var påkrævet.

Vores børn og vores unge ER vores - de voksnes - ansvar. Dvs. forældrenes, lærernes og også politikernes ansvar.

Politikerne er med til at skabet det økonomiske, politiske og holdningsmæssige grundlag for, at vores børn kommer hele og rimeligt velfungerende gennem skolesystemet.

Det vil i alle tilfælde være skammeligt, hvis det er politikernes prioriteringer, der er en medvirkende årsag til, at unge ender på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Både på grund af de omkostninger det har for samfundet på langt sigt, men ikke mindst for de følgevirkninger, det har for den enkelte unge - både psykisk og helbredsmæssigt.

Der må prioriteres, og der må handles, så ikke endnu en 10. klasse skal risikere at blive "tabt på gulvet." Det er et kæmpe problem!

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?