3. august 2020
Vi skal ikke kun tænke helhedsplan for Helsinge, skriver byrådsmedlemmet i sit debatindlæg.
Vi skal ikke kun tænke helhedsplan for Helsinge, skriver byrådsmedlemmet i sit debatindlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Helhedsplan ikke kun for Helsinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Helhedsplan ikke kun for Helsinge
Ugeposten Gribskov - 16. juli 2020 kl. 19:06
Af Bent Hansen (V), byrådsmedlem
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nyt Gribskovs fire medlemmer af "Udvikling by og land" (UBL) foreslog i seneste udgave af Ugeposten, at der er behov for en ny helhedsplan for Helsinge bymidte.

Jeg deltager naturligvis rigtig gerne i disse drøftelser her senere på året, da jeg også mener, det er en glimrende ide at tale om udviklingen i Gribskov kommunes byer og landsbyer.

Jeg foreslog selv på det seneste møde i UBL, at vi nok burde kigge på en samlet plan for Helsinge, samtidig med at vi skulle vedtage placering af en trafiklegeplads, men i dette tilfælde var det tilsyneladende vigtigt at få taget en meget hurtig beslutning om at etablere en trafiklegeplads til 1,5 million kroner på Nytorv i Helsinge.

Trafiklegeplads synes jeg er en fantastisk ide, men denne placering var jeg selv betænkelig ved, specielt nu i øjeblikket hvor området ved Nytorv er byggeplads i minimum et års tid endnu.

Når jeg så læser i Ugeposten, at formanden for foreningen "Helsinge - Danmarks bedste børneby", Kamilla Barslund, samtidig ærgrer sig over processen, bliver jeg endnu mere betænkelig ved, om samskabelsesprocessen reelt har fungeret efter hensigten.

Ja, faktisk bliver jeg en smule bekymret for, om det er den rigtige beslutning, vi har truffet i UBL med denne placering ved Nytorv.

I forbindelse med vedtagelsen af trafiklegepladsen har vi heller ikke afsat økonomiske midler til drift og vedligehold fremover, ej heller er der mig bekendt indgået aftaler om at byens foreninger varetager denne opgave.

I seneste budget aftale blev der i alt afsat 9 millioner kroner til forskønnelse i Helsinge bymidte, parkeringspladser m.m. hvilket betyder at der resterer stadig 7,5 millioner kroner, hvilket jeg håber vi fælleskab med byens borgere og foreninger med deres inputs kan investeres til alles gavn og glæde.

Her til efteråret når vi igen skal i gang med budgetforhandlingerne, håber jeg, at vi i byrådet kan blive enige om at afsætte midler til Gribskovs mange andre bysamfund, store som små, samt landområder også, nu da Helsinge blandt andet er blevet tilgodeset med mere end 100 millioner kroner til hus med kommunal administration, skoletandpleje og helt ny base for hjemme og sygepleje aktiviteter.

Vi skal ikke kun tænke helhedsplan for Helsinge.

Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år. Er det en god idé?