4. august 2020
Jeg har flere gange oplevet at sige 'hej' eller smile til en gammel ven, hvor jeg er blevet ignoreret. Det giver mig en mærkeligt ekskluderende følelse, beretter skribenten. Modelfoto: Adobe Stock
Jeg har flere gange oplevet at sige 'hej' eller smile til en gammel ven, hvor jeg er blevet ignoreret. Det giver mig en mærkeligt ekskluderende følelse, beretter skribenten. Modelfoto: Adobe Stock
Foto: pathdoc - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Et ekskluderende ungdomssamfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Et ekskluderende ungdomssamfund

Vi gemmer os bag skærmen og glemmer at snakke med de personer, vi møder

Ugeposten Gribskov - 14. juli 2020 kl. 09:47
Af Maya Pedersen, Gribskov Gymnasium
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg kan huske, da jeg var en lille pige, som skulle starte i børnehave. Jeg var så nervøs. Jeg var bange for, at jeg ikke ville få nogen nye venner. Men blot få minutter efter at være ankommet var jeg ikke spor nervøs mere. Der kom nogle andre små børn hen til mig og sagde "hej", og sådan begyndte en masse nye venskaber - helt umiddelbart.

Det er ikke nær så nemt i dag, hvor jeg er 16 år. Jeg fornemmer en helt anden forbeholdenhed. Nu skal man passe på, man ikke bliver opfattet som kikset, og at starte en samtale med en fremmed kan bare være totalt "weird".

Nogle gange bruger jeg utallige minutter på at tage mig sammen til at snakke med en fremmed, selv blot for at spørge, om det nu er den rigtige bus. Faktisk er det næsten exceptionelt, hvis jeg kan gå hen og starte en samtale med en, jeg ikke kender, uden at lade mig plage af spørgsmålet om, hvad den anden mon tænker.

Jeg oplever, at det er blevet en helt normal del af hverdagen, at man ikke hilser, når man fx møder en gammel klassekammerat i toget. Faktisk forsøger man helt at undgå øjenkontakt, selvom man har set hinanden. Jeg har flere gange oplevet at sige "hej" eller smile til en gammel ven, hvor jeg er blevet ignoreret. Det giver mig en mærkeligt ekskluderende følelse. Og jeg er sikker på, at min modpart ikke har denne hensigt, men blot er usikker og har svært ved at imødekomme.

Det optager de unge
Hvad optager unge i Gribskov? Det har vi bedt gymnasieelever på Gribskov Gymnasium om at svare på i en række debatindlæg.

Min generation er jo født ind i et højteknologisk samfund, mens tidligere generationer har været her under samfundets overgang fra et traditionelt til et senmoderne samfund, og har derfor været her, da teknologien ikke havde så stor en betydning for vores måde at kommunikere på. Med al nutidens elektroniske kommunikation glemmer vi vigtigheden i at snakke med personen. Vi gemmer os bag skærmen - og det bliver lettere og lettere at skrive ting til folk, som vi ikke ville turde sige til dem ansigt til ansigt - godt som dårligt. Men når vi mødes ansigt til ansigt, er vi forbeholdne, og det bliver sværere og sværere at være imødekommende og inkluderende. Vi stiller hele tiden krav til os selv, og vi tror, at andre på samme måde stiller krav til os. Krav, som måske slet ikke er til stede, men som ophober en frygt for at fremstå anderledes og ikke blive set.

Hvis vi alle prøver at flytte nogle grænser, anerkende og inddrage mennesker i vores liv - tænke over, hvor meget det betyder at blive inkluderet, og ikke overset -, vil vores hverdag blive mere nærværende og indholdsrig.

Når du ser en ven, gammel som ny, så hils højt og tydeligt, og gør vedkommende opmærksom på, at du opsøger ham eller hende. Så undgår vi også at snuble over hverdagens mange misforståelser. Prøv noget nyt. Gør en andens dag glad - det går ofte begge veje.

Selv øver jeg mig i at blive bedre til at være åben og imødekommende, selvom det er svært. Jeg holder mig selv oppe på det ved at sige til mig selv, at det gør ondt at være den, der ikke bliver "set". Jeg har besluttet, at jeg altid vil hilse med et smil, og selvom nogen ignorerer mig, så vil jeg sige til mig selv, at jeg vil være inkluderende, og håbe, at vi engang når tilbage til den umiddelbarhed, der var, da jeg mødte den første dag i børnehaven.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?