
Kommentar til artiklen »Firedages uge røg ud i kulden,« bragt i Frederiksborg Amts Avis den 18. juni.
Som udgangspunkt har man i det danske arbejdsmarked aftalt 5 dages uge og 37 timer.
Det er det, som jeg forholder mig til. Hvis ledelse og medarbejdere forhandler sig til en mere fordelagtig inddeling af arbejdstiden, så må de finde ud af det, og fint for mig.
Jeg er af den opfattelse, at det ikke er noget, som vi som byråd skal blande os i.
Vi skal først blande os, hvis de opgaver, som skal løses, ikke bliver løst som aftalt. Som sagt synes jeg ikke, det er en sag for byrådet.
Det var mine bemærkninger i byrådssalen og derfor begrundelse for at stemme nej til forslag og ændringsforslaget.
Jeg nævnte også min opfattelse af, at arbejdet som byrådspolitiker er som medlem af en kommunalbestyrelse, med vægt på bestyrelse, at udstikke retningslinjer til direktionen. Men dermed er det direktionens opgave sammen med medarbejderne at lede og fordele arbejdet, og hvis de enkelte medarbejdere og ledelse finder ud af fire-dages-uge, tre-dages-uge, halvtid - så fint med mig, bare opgaverne bliver løst, som de skal.
Men jeg er stadig af den opfattelse, at det ikke er en sag, som byrådet skal blande sig i og tage sig af. Vi går ind og blander os i ledelsesarbejdet. Det fremmer ikke samarbejdet med ledelsen og medarbejdere.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her