10. august 2020
Vi har i de senere år set flere sager, hvor borgere føler sig dårligt behandlet. Enten som bygherre eller som tilstødende grundejer til et nybyggeri, skriver byrådsmedlem Birgit Roswall (V) i sit debatindlæg.
Vi har i de senere år set flere sager, hvor borgere føler sig dårligt behandlet. Enten som bygherre eller som tilstødende grundejer til et nybyggeri, skriver byrådsmedlem Birgit Roswall (V) i sit debatindlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Byggesager med udfordringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Byggesager med udfordringer
Ugeposten Gribskov - 16. juli 2020 kl. 10:18
Af byrådsmedlem Birgit Roswall, gruppeformand for Venstre
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad er det rigtige at gøre i de situationer, hvor der begås fejl i den kommunale byggesagsbehandling?

Vi har i de senere år set flere sager, hvor borgere føler sig dårligt behandlet. Enten som bygherre eller som tilstødende grundejer til et nybyggeri.

Vi må erkende, at de eneste, der ikke begår fejl, er dem der intet laver, så derfor må vi også erkende, at der i en travl kommunal administration ind i mellem vil ske fejl.

Som formanden for UBL er citeret for at udtale, må kommunen betale erstatning, når der begås fejl, og det kan man jo kun være enig i, men hvem er det, der skal have erstatningen?

Jeg oplever, at der er flere muligheder:

Men først og fremmest skal den, der mener at have lidt et økonomisk tab ved den forkerte sagsbehandling have råd og kræfter til at anlægge en civil retssag mod kommunen, da en kommune ikke bare kan aftale sig ud af en sag uden dokumentation for, at man også er forpligtet til at betale - der skal være hjemmel for kommunen til at betale.

Erstatningsparter kan være:
Den som i god tro har bygget i henhold til en godkendt byggetilladelse.

Den som har fået forkert vejledning i forbindelse med sin byggetilladelse, og evt. har behov for dispensationer fra forskellige planer for at byggeriet kan fuldføres.

Den nabo som ikke er blevet hørt i forbindelse med byggetilladelsen og som oplever blivende gener ved byggeriet - måske endda værdiforringelse af sin ejendom.

Uanset hvordan man ser på det, kan man kun blive bekymret over den regning, som kommunens skatteborgere skal betale for de fejl, som der bliver begået i forbindelse med byggesagsbehandlinger. For naturligvis må kommunen betale, hvis der bliver begået fejl, som i den sidste ende kommer til at betyde ekstraudgifter eller værditab.

Men jeg synes det er en meget kompliceret sag at afgøre, hvad der er det rigtige både økonomisk og moralsk overfor kommunens borgere både dem der er direkte berørt af en evt. fejl. Men i virkeligheden også alle de skatteborgere, som kommer til at bidrage med deres skattekroner til at dække evt. erstatningskrav/merudgifter som følge af fejl.

De fejlslagne sager ender på det politiske bord, og jeg bliver ked af det, når der går politik i de beslutninger, der tages.

Det er alle kommunens borgere, der skal bidrage til betaling af erstatning, derfor mener jeg , at vi som politikere er forpligtet til også at inddrage et økonomisk perspektiv, når vi peger (vælger) hvordan og hvilke handlemuligheder, der er for at afbøde virkningen af en fejlbehandling.

Det ville være dejligt, hvis vi som byråd kunne behandle den slags sager nøgternt og objektivt, og at vi forpligtede hinanden på at vurdere de muligheder, der er for at løse en sag, som tager højde for de berørte borgeres forhold, men også kommunens øvrige borgere.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?