14. august 2020
Hvem skal opdrage hundene, spørger skribenten, som mener, at udvalgsformand Pernille Søndergaard ikke forholder sig til problemstillingerne. Modelfoto: Adobe Stock
Hvem skal opdrage hundene, spørger skribenten, som mener, at udvalgsformand Pernille Søndergaard ikke forholder sig til problemstillingerne. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Der kan findes en bedre løsning - også for hundeejerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Der kan findes en bedre løsning - også for hundeejerne
Ugeposten Gribskov - 04. juli 2020 kl. 10:45
Af Pernille Pontoppidan, Brolæggerstræde 13, 5., 1211 København K
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bjarne Stigsby og Neel Hatt kommenterer mine debatindlæg om Hundestranden på Smidstrup Strand. Faktisk er vi enige om flere ting.

Jeg har ikke udtalt mig imod hundestrande, men imod valget af Smidstrup Strand. Problemet er, at den er alt for lille, også til hundene. Ja, 100 m hundestrand er for lidt. Og i kombination med badegæster er det en rigtig dårlig idé.

Glæden ved at have hund kan jeg sagtens forstå. Men desværre følger alt for mange hundeejere ikke reglerne. Og det er jo dem, der ødelægger det for de ordentlige hundeejere og skaber modvilje.

Stranden er blevet en magnet for hundeejere. Jeg ser hver eneste dag løse, legende hunde langt fra hundestranden. Ikke én, men mange. Det er som om, det er blevet meget mere "normalt". Jeg tror, at nogle hundeejere tænker: Når de andre gør det, kan jeg også. Det er blevet et selvforstærkende fænomen. Man kan ganske enkelt ikke længere være på stranden uden at blive udsat for løse hunde. Hvis man protesterer, bliver man kaldt sur og intolerant.

For et par dage siden kom en kvinde med en stor schæferhund og slog sig ned lidt øst for Poppelvej, 250 m fra hundestranden. Hun satte sig, hvor stranden er allerbedst, lige mellem og tæt på to småbørnsfamilier. Så kastede hun bold ud i vandet og lod hunden lege frit. Da hun efter lang tid ville gå igen, havde hun svært ved at få hunden i snor og få den med. Jeg fulgte hende med øjnene, og stor var min overraskelse, da jeg så, at hun gik hele vejen tilbage til den offentlige strand. Hvorfor brugte hun ikke hundestranden?

Som byplanarkitekt har jeg undret mig over valget af netop Smidstrup Strand og sidste år spurgt forvaltningen om, efter hvilke kriterier stranden er udpeget. Jeg fik det svar, at det bl.a. skulle være en kommunal strand, derfor var der begrænsede valgmuligheder.

Men nu står der i evalueringen af den første sæson, at man vil kontakte Naturstyrelsen, som ejer flere af de store strande i kommunen, for at få flere hundestrande. Det kunne man have gjort fra starten. Bedre sent end aldrig! Der kan findes en bedre løsning - også for hundeejerne.

Ved hjælp af nudging vil man forsøge at ændre såvel hundenes som hundeejernes adfærd for at undgå de gener, der har været. Hundene skal lære kun at lege vinkelret på stranden. Det er jo en erkendelse af, at hundestranden er for lille og af, at der er mange hundeejere, der ikke har styr på deres hunde.

Udvalgsformanden svarer ikke

Jeg har stillet Pernille Søndergaard en række konkrete spørgsmål. Hun har kun svaret på 1 af 10 spørgsmål og slet ikke forholdt sig til problemstillingerne.

Jeg har bl.a. spurgt om, HVEM det er, der ved hjælp af nudging skal forsøge at ændre på hundes og hundeejeres adfærd? Der er ikke afsat midler til forsøget. Det er der intet svar på, selvom det står som konklusion i evalueringen, og man skulle tro, at der var en plan.

Er det livredderen, der skal gøre det? Men livredderne skal vel redde liv og ikke opdrage hunde? Eller skal der nudges via Facebook? Og hvilke konsekvenser får det, hvis det ikke lykkes at ændre på adfærden?

Jeg har også spurgt om, hvad kommunen agter at gøre som følge af coronakrisen og det forventede højere besøgstal. Det forekommer mig at være et yderst relevant spørgsmål.

Livredderne forventer et rekord-år og vil indføre en "mæthedsindikator" på tjenestens hjemmeside, når strandene er ved at være fyldte. Regnes området uden for livredderområdet mon med i vurderingen af mæthed? Folk bliver jo presset langt uden for livredderområdet.

Smidstrup Strand Grundejerlav har netop klaget over hundestranden, se www.smidstrupstrand.dk. Grundejerlavet henviser også til den særlige coronasituation og stiller forskellige forslag. Forvaltningen forholder sig ikke til disse forslag, men svarer at de ikke kan ændre på forsøgsordningen.

Efter min opfattelse kan kommunen ikke bare passivt afvente udløbet af forsøgsperioden. Coronasituationen giver legitim grund - eller rettere pligt - til at handle straks.

Der foreligger en ny situation.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?