10. april 2020
Alle plejecentre - her Toftebo - og botilbud har nu forbud mod besøg i et forsøg på at inddæmme coronasmitte.
Alle plejecentre - her Toftebo - og botilbud har nu forbud mod besøg i et forsøg på at inddæmme coronasmitte.
Foto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona: Adgang forbudt her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona: Adgang forbudt her

Både på private og kommunale plejehjem og botilbud er der nu forbud mod besøg

Ugeposten Gribskov - 26. marts 2020 kl. 14:41
Af Claus Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at inddæmme corona-virussen er det nu forbudt at besøge plejehjem og botilbud i Gribskov. Det gælder både kommunale og private tilbud.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har påbudt alle kommuner at udstede forbuddet, som er trådt i kraft med omgående virkning.

"Det er en alvorlig men nødvendig beslutning, som skal beskytte vores udsatte borgere og ikke mindst de medarbejdere, der passer på dem. Vi henstiller til, at alle pårørende og bekendte til borgere, som bor på vores plejecentre og botilbud, viser forståelse. Det er svært, men vi må prøve at holde kontakten til vores pårørende på andre måder end besøg. Det kan f.eks. være via telefon, skype eller facetime," Siger borgmester Anders Gerner Frost.

Foruden kommunale og private plejehjem omfatter forbuddet også kommunale og private aflastningspladser, kommunale og private plejeboliger og andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, herunder kommunale og private bosteder.

Beslutningen om forbud omfatter både fællesarealer og beboernes personlige boliger.

Der er enkelte undtagelser, som gælder helt særlige behov for besøg. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver:

"...forbud omfatter ikke besøg i kritiske situationer fra en patients nære pårørende. Ved en kritisk situation forstås f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et mindreårigt barn eller lignende særligt tungtvejende grunde.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at besøg hos uafvendeligt døende personer kan gennemføres på en forsvarlig måde."

Der er ikke sat en dato for, hvornår forbuddet ophører.