2. juli 2020
Bjørnehøjskolen har været tom for elever i store dele af corona-tiden. Men det har faktisk ikke kun været en dårlig ting. Foto: Jan F. Stephan
Bjørnehøjskolen har været tom for elever i store dele af corona-tiden. Men det har faktisk ikke kun været en dårlig ting. Foto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedre trivsel i coronatid: Det giver mening at være i skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedre trivsel i coronatid: Det giver mening at være i skole

De sidste måneder har alt været anderledes, inklusiv undervisningen i landets folkeskoler. Men hvordan har det såkaldte nødundervisning fungeret, og har man lært noget, som man kan bruge

Ugeposten Gribskov - 01. juli 2020 kl. 14:30
Af Marie Stehr, erhvervspraktikant fra Bjørnehøjskolen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 11. marts blev skoleeleverne på Bjørnehøjskolen, som de fleste andre danskere, sendt hjem grundet coronavirus. Det var helt nyt for alle, og hverdagen blev pludselig helt anderledes, end hvad man nogensinde havde prøvet før.

Det satte ledelsen og lærerne på lidt af en prøve, da skulle få det hele til at fungere på en helt alternativ måde. Der er dog ting, der har vist sig at være en fordel og af stor værdi for eleverne, særligt da skolerne åbnede igen under andre vilkår. Den nuværende nødundervisning fungerer bedre end hjemmeundervisning, og eleverne trives bedre end normalt.

"Det med, at der var få elever og relativt stort lærerpersonale på, det synes jeg, der er mange, specielt de små elever, der har givet udtryk for, har været af meget stor værdi," fortæller skoleleder, Ole Petersen.

"Deres trivsel har været langt højere end ellers. Om deres læring har været højere, har jeg ikke noget indtryk af. Men de har synes, at det har været federe at gå i skole, og det synes jeg er tankevækkende. Udfordringen her er jo, at hvis vi skal have flere lokaler og flere lærere, ja så kommer det til at koste en hel del flere penge, end det vi bruger i dag. Så det her med de store klasser er økonomisk fint, men det er måske ikke det, der giver det bedste udbytte."

Ole Petersen nævner også, at han tror, det har givet eleverne mere ro, at der har været færre i klasserne, og at det har været en helt anden oplevelse at gå i skole. Udskolingskærer Anne Mette Hansen er enig.

"Jeg synes, man er blevet mere bevidst om det her med, hvor vigtig relationen er, og hvor hurtigt man kan gribe ind, hvis nogen synes, noget er rigtig svært," siger hun.

Hun oplever, at eleverne syntes, det var mindre motiverende at sidde derhjemme, og at det er hurtigere som lærer at hjælpe, når man er face to face.

Også hjemmeundervisningen gik ifølge skolelederen 'forbløffende godt'.

"Langt bedre end vi forventede, ærlig talt. Jeg synes, vi har vist, at det kan fungere, men jeg synes også, vi har vist eller fået en erfaring, der hedder, at det faktisk giver mening at være i skolen og være i et fællesskab i en klasse," siger Ole Petersen.

Han fortæller også, at undervisningen nok ikke har haft samme udbytte og effekt som normal undervisning. Det giver lærer Anne Mette Hansen ham ret i.

"Man kan tydeligt mærke, at man ikke nåede ligeså meget, som man plejede," siger hun og fortsætter;

"Og man kan tydeligt mærke, at man havde ikke ligeså nemt ved at finde ud af, om folk var med eller ej. Det gav os (lærerne), et kæmpe bagkatalog af ting, man skulle ind og rette."

Til et elevrådsmøde fornylig gav mange af de ældre elever også udtryk for, at de ikke har fået feedback på en stor del af de opgaver, som de har afleveret. Det synes flere var et problem, især da der var begrænset mulighed for at få hjælp til opgaverne, så eleverne selv har skulle prøve sig frem.

Eleverne kunne generelt også godt tænke sig, at opgaverne var blevet lagt ud i bedre tid, så det blev mere overskueligt at strukturere det.

De fleste kan nok godt blive enige om, at klasserne i nogle fag er kommet bagud i pensum. Der er dog lidt forskellige syn på, hvorvidt det kan indhentes eller ej.

"Vi skal nok nå at indhente det for de fleste. Det er jeg ikke så bekymret for," siger Ole Petersen, der dog også indrømmer, at det selvfølgelig har haft omkostninger.

"Der vil være et tab. Jeg tænker, at lærerne nok skal få hældt det i eleverne eller aktivere eleverne, så de næsten når, det de skal," siger han og gentager, at han ikke så bekymret for det. Ikke endnu.

Lærer Anne Mette Hansen virker dog ikke helt så sikker på, at det bare kan indhentes. Hun siger, at man er kommet lidt bagud i undervisningen, og at man godt kan se på årsplanen, at der er ting, der ikke er blevet nået, men at det måske kun drejer sig om et enkelt forløb.

"Men ja, jeg kan godt mærke, der er ting, vi ikke har nået," afslutter hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det kan indhentes, svarer hun, at det ikke er sikkert. Især ikke hvis nødskemaet fortsætter efter sommerferien.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?