15. januar 2021
1613378
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bakkegaarden uden vagabonder - nu med hygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bakkegaarden uden vagabonder - nu med hygge

Livsstilsbutik og frugtplantage i Vejby Strand med nostalgisk stemning

Ugeposten Gribskov - 07. august 2020 kl. 16:00
Af Flemming Saugmann

Der er ingen vagabonder på Bakkegaarden på Salgårdshøjvej i Vejby Strand. De er en myreflittig familie. Men nostalgien fra den gamle Morten Korch film lever godt i livsstilsbutikken og frugtplantagen på Bakkegården, hvor der også er masser af nyt og hipt med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer.

Stemningen på den store gård fra år 1900 emmer af ro, og ude i engene går storken og snakker egyptisk. Nul, det er faktisk ikke H.C. Andersens stork, der går i engen og nyder udsigten over markerne og landskabets økø-systemer.

Han hedder Jon Blaust, men han er faktisk også i flyvebranchen. Han er flyveleder i lufthavnen i Kastrup og er gift gårdens frue og butiksleder, Henriette Riedel Blaust. Sammen har de sønnerne Emil, William og Anders. Det er en venlig familie med øko-livsstil.

Der står en inæsefaldende duft af alskens lækkerier fra cafeen, hvor Henriettes smilende mor serverer kaffe, drikkevarer, kager og søde økologiske sager ved borde med gamle kridhvide, broderede duge. Okay, det feder først i morgen, og da er vi ikke hjemme.

Inde i livsstilsbutikken er der andre, lige så lækre dufte fra sæber parfume og cremer. Der er også second hand tøj, strandhåndklæder, bøger, plakater, syltetøj, smykker og smarte funky sneakers. Og snart begynder frugt- og bær sæsonen, og så kan man komme og få en kurv til at plukke ribs, solbær og arionia-bær, der er smækfulde af antioxidanter og c-vitamin. Og inde i den store gamle frugtplantage kan man plukke forskellige æble- og pæresorter samt blommer.

Har man en sød tand, er man velkommen til at tage sin kaffe med ned bag laden til et udsigtspunkt med havemøbler, hvor man mageligt kan nyde synet af skovremiser med dyre - og bio diversitet. "Vi er glade for at dele det med gæsterne. Vi vil gerne give dem oplevelse," siger Henriette. Folk kan både daske rundt og nyde et stykke natur, hvor det gamle lever sammen med det bedste af den nye måde at tænke natur på. Engen lever i bio-diversitetet hos parret, der på sigt vil omlægge deres 25 tønder land til økologi. Jorden er lige nu forpagtet ud. Og som noget nyt kan de besøgende med eller uden hund tage en vandretur på en lang sti, som husets herre har slået hele vejen rundt om engen.

Galleri i generationer
Jon Blausts familie har boet i området i flere generationer. Og den unge familie overtog gården i 2007, da Jons mormor, Fritze Lene Blaust, som før havde drevet Galleri Bakkegården, trak sig på grund af alder. "Vi har lavet en total renovering, Jon har fantastiske hænder, og jeg har ansvaret," siger hans kone. De nyder, at alt ikke er dresseret med en lineal. "Vi kom fra et fint parcelhus i Tisvilde med ro og orden, hvor alt var easy going. Det har været et kæmpe arbejde, og Jon er stadig i gang, med stor respekt for fortidens håndværk. For eksempel har han bevaret sin kunstnermormors smukke, håndlavede muslingemønster i muren."

Henriette fortæller, at det var en god veninde, der satte hende i gang med at bruge gården som butik og cafe med plantage. "Og nu hænger det sammen med min mor som medhjælp. Hun er min bedste veninde og har levet et langt liv, som jeg kan nyde godt af," siger datteren. Som en kuriositet har gården en enorm samling gamle ugeblade, fra før verden gik af lave, og hendes mor kan huske det hele fra dengang, da filmhelten Poul Reichardt ryddede sladderbladenes forsider som damernes store hjerteknuser.

Lokal ginsmagning
Og disse nostalgiske ugeblade indgår også i Henriettes gavekurve, som hun sammensætter personligt efter formålet. Hun bruger også lokal honning, øl, gin og marmelade mellem chokolade og bobler. Varerne henter hun i butikken på gårdene, hvor hun har taget afsæt i den lokale økologi.

"Vi har også gin-smagning, og vi er ikke nærige med prøverne - så det er nok bedst at komme gående eller på cykel," siger hun med et lunt, livsglad smil.

Der er åbent fredag, lørdag og søndag, og i sommertiden er folk velkommen til at ringe. Det unge par er fleksible, der er også åben på helligdage, og der går ry af deres julestuer og høstfester i laden. Corvette Klubben kommer hvert år, og der er mange andre traditioner, f. eks. kaffetørstige "turister", der har spist med kniv og gaffel i Tisvildeleje og nu hungrer efter hygge og kager.

Hjemmeside? Næ, sådan en har parret ikke, men man kan følge Butik Bakkegaarden på Facebook.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?